Reklamesamarbejde med Weber
Når man først begynder at dykke ned i mulighederne indenfor grillens verden, bliver man først helt overvældet… for derefter at blive vild i varmen for at komme i gang med at grille endnu mere. Og gerne hver dag. For det viser sig, at man kan lave ALT på en grill. Vitterligt – ALT.
Min personlige interesse er for alvor kommet efter Carrotstick har påbegyndt et samarbejde med Weber, som jo om nogen har styr på lige netop dette område. Jeg har både grillet med kul og briketter i “de gode gamle dage”, haft gasgrill, som jeg var glad for – men nu er kærligheden personligt faldet på en elgrill – den nye Weber Pulse2000. Den giver samme gode smag (selvom man ikke umiddelbart skulle tro det!) OG man løber aldrig tør for gas eller briketter. En anden bonus er, at den lander på over 200grader på lige knap 5 minutter. Det er hurtigere end de fleste ovne! Og venter du lidt længere, lander den over 300 grader – og dét giver stjernegode bøffer.
Men det er ikke kun bøfferne der bliver gode. For her kommer nogle flere grunde til, hvorfor det er særligt interessant at kigge på alle de muligheder en grill giver . Mine tips og anbefalinger jeg kommer med her kan også sagtens bruges på kul- eller gasgrill. Læs med, og lad dig inspirere til mere grillsjov.
Spin it baby
Den bedste grillkylling? En af de mest geniale opfindelser jeg endnu har prøvet, er rotisserie med motor til grillen. Det er smart! Den findes til et bredt udvalg af grilltyper, og giver den lækreste grillkylling. Bonus! Man kan også få et modul som kan indholde 6 grillspyd fremfor en hel kylling. Find udvalget her.
Pizza som i Italien
Begynd at lave din pizza på grillen! Brug din pizzasten til at lave den perfekte bund. Hvad end du selv står og laver pizzadej (opskrifter her) eller du køber den færdig, så bliver resultatet bare lidt bedre i en grill. Med mindre du har en prof pizzaovn, naturligvis. Prøv også at lave dessertpizza på grillen, fx med denne opskrift: Små dessertpizzaer med mascarponecreme og friske bær.
Morgenæg på grillpanden
Hvis du har en grillpande, kan du lave alt på grillen. Alt! Den bliver varm og fungerer som en alm pande – det hele går bare lidt stærkere, hvis du griller med låget lukket, for så får du også varmen oppefra. Det er da genialt! Du kan bruge en gammeldaws støbejernspande eller en af Webers grillpander, der er lavet til formålet.
Rare, medium eller well done? Eller derimellem?
Gør det nemmere at stege til perfektion med det app-drevede iGrill termometer. I Webers elgrill WeberPulse er iGrill indbygget i begge modeller, men det kan også købes særskilt til andre grilltyper. Termometret gør det nemt at følge kernetemperaturen på dit kød – også hvis du griller 4 forskellige bøffer, som skal have hver sin temperatur. App’en giver dig mulighed for nemt at vælge hvor “done” dit kød skal være. Og den spørger også hvilken type udskæring du står med. Det er lige blevet en tand nemmere at imponere gæsterne med perfekt grillet kød 😉
Vegetarens bedste ven
Ud over at de fleste grøntsager smager godt grillet, så kan du også glæde dig over det voksende udvalg af grill-venlige oste, såsom halloumi, “grill-ost”, paneer og andre grill-venlige oste. De smager bare bedre efter en tur på grillen fremfor på panden på komfuret. Og hvis den grøntsagsglade skal blive ekstra begejstret for sin grill, så skal vi over i gadget hjørnet og kigge på Webers wok-sæt med dampfunktion. Spar på opvasken og lav hele din grønne menu på grillen.
Desserter og brødbagning
Ud over at du nemt kan bage kage, lave pandekager, dessertpizza og meget andet godt, så kan du faktisk også lave vafler på et vaffel/sandwich-jern eller bage æbleskiver på en æbleskivepande særligt til grillen.
Her kan du prøve vores Weber opskrift: Små dessertpizzaer med mascarponecreme og friske bær
Prøv også vores to andre Weber opskrifter:
Grillede majs med hvidløgscreme og sortbønne-gryde eller Bagt grød med friske bær
Gadget på gadget på gadget – til kødet
Ud over at en grill giver kød en FANTASTISK smag, har jeg erfaret, at udvalget af gadget til diverse kødtyper er ret så imponerende. Eksempelvis kan man både kan få en spareribs holder… en stegt flæsk holder…. en stegholder, et kebabsæt OG en “kyllingholder” med plads til øldåse indeni.
Det er tydeligvis ikke for sjov at der findes grillklubber. Det er jo ganske enkelt en disciplin for sig selv.
God grillning derude 🙂
Jeg har lige selv fået en gasgrill, og hold da op, hvor er det en oplevelse. Jeg er også blevet fascineret af, hvor meget man virkelig kan få af udstyr. Specielt mit rotisserie er jeg meget glad for. Der er mange ting, der bliver rigtig gode med dette.
Jeg har dog en Charbroil, men det næste må helt klart være en Weber.