Der findes to typer holdbarhedsdatomærkning på fødevarer – ’sidste anvendelses dato’ og ’mindst holdbar til’. Der er stor forskel på de typer af produkter, disse mærkninger bruges på, samt hvad de står for.
Sidste anvendelsesdato
Denne mærkning betyder, at produktet kan være sundhedsskadeligt efter den anførte dato. Derfor bør man ikke spise produktet efter denne dato. Mærkningen bruges på letfordærvelige fødevarer som kød og fisk.
Mindst holdbar til
Denne mærkning bruges på stort set alle andre fødevarer end letfordærvelige fødevarer. Ofte bruges mærkningen på pasta, ris, brød og andre fødevarer, som ikke kan udgøre et problem for fødevaresikkerheden. Denne mærkning bruges af producenterne til at fortælle forbrugerne, hvor længe fødevaren holder kvaliteten – altså hvor længe producenten kan stå inde for fødevaren. Det er meget sjældent, at produktet ikke kan bruges efter denne dato, for ikke at sige aldrig. Det er dog forudsat, at produktet er opbevaret under de forskrevne anvisninger på emballagen.
Det er nemt at forholde sig til datoer på fødevarer, men det er vigtigt at have sin sunde fornuft med, inden man smider mad ud. Se på farven og duft altid til fødevaren, inden du smider den ud – dog ikke hvis du kan se mug eller skimmel.
Husk også altid at opbevare dine fødevarer korrekt. Ofte er det en forkert opbevaring, der er skyld i hurtig fordærv.
Et andet godt råd er at købe kød og fisk, som er nedsat, når holdbarheden er ved at udløbe. Her er det dog vigtigt, at produktet anvendes samme dag, eller at det med det samme nedfryses. Ved at nedfryse produktet bremses videre bakterievækst, og derved er produktet stadig forsvarligt at spise, når det tøs op igen.Det er dog vigtigt, at produktet opvarmes korrekt efter nedfrysning.
Hej, god side 🙂
Men lige angående denne artikel vil jeg komme med en rettelse. Når man nedfryser varer slår man ikke bakterier ihjel. Man standser eller hæmmer der imod bakterieTILVÆKSTEN 🙂
hvem har lært dig at bakterier bliver slået ihjel via frysning.
mvh.michael
Hej J. V. Pedersen.
Tak for at du synes godt om vores side. Det er dejligt at se, at vores læser er på mærkerne – du har selvfølgelig helt ret omkring bakterietilvæksten. Jeg har ikke selv tænkt over, at min formulering kunne misforstået, og den var skrevet ukorrekt. Det er rettet nu, så andre læser ikke får forkerte oplysninger.
Tak fordi du følger os 🙂
Hej Michael.
Der er ikke nogen, der har lært mig, at bakterier slås ihjel ved nedfrysning. Som du kan se i mit svar til J. V. Pedersen, så har jeg lavet en fejl.
Det beklager jeg – og fejlen er rettet nu.