Kokosolie har i et godt stykke tid været ret populært i det danske land – flere og flere supermarkeder sælger det og det er ikke så dyrt som tidligere. Olien kan både være fast og flydende afhængigt af temperatur, da smeltepunktet er omkring 25 grader – herhjemme vil den oftest ses i en fast, hvid form og bliver nogle steder betegnet som kokosfedt istedet for kokosolie.
Ud over den almindelige kokosolie kan man nu også få den i en smagsneutral udgave, der ikke smager af kokos – dermed kan olien bruges i alt fra bagværk til stegning.
Men hvorfor er det lige kokosolie er så fantastisk? Hvis ikke du har fundet ud af det endnu, så læs med her.
Fordelagtig fedtsyresammensætning
Selvom kokosolie består af mættede fedtsyrer, er det ikke så farligt som det lige umiddelbart lyder – det mættede fedt i denne olie består af mellemlange fedtsyrekæder, hvilket betyder at kroppen nemmere kan anvende det som energi – i musklerne, istedet for at lagre det (som fedt). Efter sigende skulle de mellemlange fedtsyrekæder også være gode for fordøjelsen (bonus!).
Fedtsyresammensætningen er desuden meget stabil ved høj varme – fedtsyrerne omdannes altså ikke til skadelige stoffer i kroppen og den harsker ikke som umættede olier – deriblandt også olivenolie (nej, jeg siger ikke du skal smide din olivenolie ud). Kokosolie er derfor også godt til friturestegning.
En sidste god ting ved fedtsyresammensætningen er, at selvom den er mættet, påvirker den ikke kolesteroltallet i negativ retning.
Helbredsmæssige fordele
Kokosolie siges at øge stofskiftet og forbedre skjoldbruskkirtlens funktion.
Lider du af galdeblæreproblemer er kokosolie stadig en mulighed, da kroppen ikke behøver udskille galde for at optage olien. Olien er mere vandopløselig end for eksempel animalske fedtsyrer. Dette gør at olien allerede er nedbrudt til enkelte molekyler når den når tarmen, og dermed kan den optages direkte i blodbanen og føres til leveren, hvor den bliver forbrændt, modsat andre fedtsyrer der føres rundt i kroppen og lagres i fedtdepoterne.
Laurinsyre
Kokosolie indeholder laurinsyre, der virker svampedræbende og er antibakteriel, hvilket har en positiv effekt på immunforsvaret. Derudover bruger mange olien på kroppen hvis de har uren og/eller tør hud. Prøv at bruge en lille smule i ansigtet under din dagcreme og mærk, hvordan din hud bliver blødere og får en flot udstråling.
Skønhedsprodukt
Brug olien som hårkur – fordel i håret om aftenen og sov med et håndklæde på puden. Vask håret normalt næste dag.
Brug olien som ansigtsmaske og kropsolie/håndolie – olien fungerer også som mild makeupfjerner.
Brug olien til at lave din egen, sunde deodorant (opskrift findes her – se sidst i indlægget)
Der er altså ingen grænser for, hvad denne vidunderolie kan bruges til. Dog skal du være opmærksom på, at kvaliteten varierer meget. De sundhedsfremmende aspekter ved olien der er nævnt her, henviser til økologisk jomfru kokosolie af god kvalitet. Prøv for eksempel variationerne fra Urtekram, Cocosa eller Cosmoveda – alle kan fås hos Helsebixen.dk (reklamelink).
Det siger Fødevarestyrelsen
Kokosolie indeholder som skrevet meget laurinsyre, der foruden at virke antibakterielt også er med til at hæve kolesterolniveauet i blodet, når man indtager store mængder kokosolie i sin kost. Fordi kokosolie i mange studier har vist en stigning i kolesterolniveau, anbefaler Fødevarestyrelsen at man sparer på kokosolien. Et højt kolesterolniveau behøver dog ikke at være en skidt ting, da studier også har vist, at kokosolie øger niveauet af HDL-kolesterol, der også omtales som ”det gode kolesterol”. Det er altså også værd at se på kokosolies potentielt gavnlige virkninger.
Hvis man har forhøjet kolesterolniveau i forvejen, og er i risikogruppen for hjerte-kar-problemer, mener vi at man skal holde kokosolie til et minimum, men ønsker man at eksperimentere, og er nysgerrig i madlavnings- og sensoriske egenskaber bør den lille mængde de fleste indtager ifm. stegning, bagværk osv. ikke være en bekymring, sammenlignet med andre fødevarer som også potentielt kan skade os (fx smør, sukker mv.). Alting med måde.
Der skal meget forskning til før Fødevarestyrelsen ændrer sine anbefalinger, og da der heldigvis forskes meget, kommer der hele tiden nye studier til, som gør os klogere. Indtil da må man foretage en individuel vurdering og gøre det man har det bedst med.
