Hvad mange ikke ved er, at den rigtige balance mellem syre og base i din kost er afgørende betydning for din sundhed.
Forholdet mellem syre og base hedder pH-værdien, og den rette balance i blodet ligget på 7.4
pH-værdien i kroppen afslører hvordan vi spiser. For at opretholde vores sundhed, er det væsentligt at vi overholder blodets pH-balance på 7,4 ligesåvel som vores temperatur på 37 grader. Det er begrænset hvor længe vores eget indre miljø vil tolerere en ændring i disse tal, da ændringen vil gå udover kroppens funktioner.
Syrens effekt på kroppen
Når vi spiser et måltid, nedbrydes maden i maven og omsættes herefter i tarmen, hvor både næringsstoffer og syre optages i blodet. Har dit måltid været meget syredannende, bliver indholdet af syre i blodet forhøjet, da nyrerne kun kan udskille 2-3% syre ad gangen.
Den overskydende syre bliver altså sendt videre hen til lymfesystemet, hvor lymfen vil udskille syren gennem nattesved, feber eller inflammation. Hvis det ikke lykkes lymfen at få udskilt syren på denne måde, bliver syren sendt til oplagring i bindevæv, muskler og led. Disse steder vil irritere nerverne og efterhånden som kroppen bliver mere og mere sur, vil vi kunne mærke at vi får smerter eller uro i vores krop.
Den syredannende kost er nu resulteret i et indre miljø, som giver grobund for svamp, inflammation, sygdom og alt for tidlig ældning.
Dog er det aldrig for sent at ændre på dine kostvaner og din sundhed. Blodet vil helt automatisk udskille den ophobede syre, hvis du begynder at spise mere basisk.
Hvordan holder du så din krop i syre-base balance?
Kosten er en af de mest indflydelsesrige faktorer i forhold til syre-base balancen. Videnskabelige undersøgelser har vist, at den optimale kostfordeling består af 2/3 del basiske fødevarer og kun 1/3 syredannende fødevarer, hvilket er en god tommelfinger-regel, så længe vi er opmærksomme på, at vi alle har individuelle behov.
Syredannende kost består særligt af fødevarer med for meget svovl og fosfor som for eksempel kød, æg, mejeriprodukter, kornprodukter, alkohol og slik. Derimod er frugt og grønsager ofte basedannende da det er gode kilder til kalk, kalium, magnesium, natrium og mangan.
Det vil være godt for din balance at spise
- Modne frugter: banan, vandmelon, mango
- Grøntsager: Broccoli, kål spinat, grønkål, salatblade, kartofler, bønnespirer, rødbeder, agurk, gulerødder
- Kornsorter: Amarant, rug, quinoa, boghvede
- Nødder: Mandler, paranødder
- Friske krydderurter: Basilikum, timian, rosmarin
- Syrnede mejeriprodukter: Surmælk, kærnemælk, yogurt naturel, ymer m.m.
- Drikkevarer: Urtete, friskpresset juice
- Olier: Hørfrøolie, olivenolie, græskarkerneolie, hampefrøolie
- Andre basedannende faktorer: Motion ilter kroppen og frigør syre
Inspiration til basisk og antiinflammatorisk kost:
- OVERNIGHT OATS MED BLÅBÆR OG KOKOSMÆLK
- TRE-DAGS REBOOST MED MASSER AF GRØNT
- BUDDHA BOWL
- VIDEN OM KARTOFLER
Kilder:
Alkaline Living af Bettina Laxholm Delf & Maiken Buchwald