Mange af os har prøvet at være på diæt, om det så har været suppekur, stenalderkost, periodisk faste etc. Med mindre din læge eller diætist anbefaler en specialkost af medicinske årsager, er der ingen grund til at spise efter andet end de officielle kostråd. Stramme diæter leder ofte til madstress og nedture, når det bliver for hårdt, og man falder ofte hurtigt i, dropper diæten og tager de tabte kilo på igen. Dog kan det også gå den anden vej, og man kan blive besat af sin diæt, hvilket kan gå ud over ens sociale liv og ens fysiske og mentale sundhed. Denne tilstand, hvor sundhed bliver et overdrevent fokus i hverdagen, kendes også som orthoreksi og kan eksistere i varierende grad. Følgende punkter kan du være opmærksom på hos dig selv og dine nærmeste, hvis du/de er begyndt på en diæt.
Læs også: Spiseforstyrrelser – orthoreksi
Skyld og skam når der afviges fra diæten
Går man på diæt, søger man ofte hjælp og anerkendelse fra ligestillede. Dette sker især på internetfora og i Facebook-grupper, hvor det diskuteres på livet løs, hvad der er tilladt og ikke tilladt på den valgte diæt. Jeg har selv været en del af nogle af disse fora og alle fødevarer kan diskuteres ned til mindste detalje, i forhold til om de er gode for kroppen eller ej, alt efter ens overbevisning. Efterhånden får man opbygget en tilladt-/forbudtliste i hovedet over den mad, det er tilladt at spise, og det kan være farligt. Både krop og sind bliver stresset af den ufuldstændige kost og de mange forbud, og man risikerer fejlernæring særligt hvis hele fødevaregrupper udelukkes (se næste afsnit).
Når du derud, hvor du ikke kan spise en banan, fordi den indeholder (frugt)sukker, et stykke kage til fødselsdag eller popcorn i biografen, bør du overveje, om det er dig eller din diæt der har overtaget styringen.
Læs også: Clean eating, hvad er nu det for noget?
Udelukkelse af fødevaregrupper
Det kan starte uskyldigt med et ønske om at spise mindre sukker, hvilket for rigtig mange er rigtig positivt, da vores sukkerindtag generelt er for højt. Problemet opstår, hvis behovet for udelukkelse eskalerer, fordi du overbeviser dig selv om, at alle fødevarer indeholdende enhver form for sukker er farlige for kroppen. Kulhydratholdige fødevarer er det klassiske eksempel, men også fedt kan stå for skud. Begge dele er en nødvendig del af en sund og afbalanceret livsstil med god energi og en velfungerende krop.
Som hovedregel er ingen fødevarer usunde i sig selv, og du går glip af en masse gavnlige vitaminer, mineraler, fedtsyrer, fibre med mere, hvis du udelukker hele fødevaregrupper. Se i stedet på mængderne og spis alle makronæringsstoffer (fedt, kulhydrat og protein) efter de officielle kostråd.
Læs også: Hvad er kulhydrater?
Læs også: Hvad er fedt?
Udeblivelse fra sociale arrangementer
Når en diæt følges restriktivt, kan det være svært at tage til arrangementer, hvor man ved, at det enten bliver meget svært eller umuligt at følge sine krævende rutiner. Dette burde være en alarmklokke i sig selv: hvis ikke du kan følge din diæt hver dag fra nu af og resten af dit liv, så er den ikke god for dig. Der skal være plads til balance mellem din diæt og fornøjelser som fødselsdage eller en tur på restaurant.
Føler du angst, når du bliver inviteret ud, kan du ikke overskue at være sammen med vennerne, og siger du nej, fordi du frygter servering af mad, så tag et grundigt tjek på, hvorfor du reagerer sådan. Bliver socialt samvær aflyst eller arrangeret efter dine måltidsvaner, er der stor sandsynlighed for, at du er røget ud på et sidespor.
Din diæt bliver din religion
Jeg har selv været der. Som vegetar af dyreetiske årsager i mine teenageår var min vigtigste mission at fortælle andre, hvorfor de burde gøre som jeg; ofte ikke med positive resultater. Undrer du dig over, at du ikke blev inviteret med til sidste tøseaften eller fodboldkampen med gutterne? Så tænk over, om du måske lader din diæt fylde for meget. Overvej om du taler for meget om dine resultater eller taler nedladende om dine venners kostvaner. Mad er for mange meget personligt, og når ens livsstil angribes, er det naturligt at reagere med modangreb eller flugt.
Du planlægger konstant dit næste måltid
Et af de sidste faresignaler, du kan være opmærksom på, omhandler dine tanker og planlægning omkring maden. Det er sund fornuft at lægge en madplan og handle stort ind til ugen, men bruger du flere timer på at læse varedeklarationer, næringsberegne dine måltider og forberede dine måltider hver dag, så vær opmærksom. Har du selv mad med når du tager nogle steder, eller er du bekymret for, om der er noget du kan spise, bør du overveje om din sunde diæt er gået hen og blevet usund for dig istedet.
Bryd tavsheden
Hvis du genkender ét eller flere af disse faresignaler, så tag en snak enten med dine nærmeste venner og familie, din læge, en diætist eller en psykolog. Du behøver ikke kunne nikke genkendende til alle punkter for at have brug for hjælp til at træde et skridt tilbage og overveje, hvor du står i dit forhold til mad.
Det er vigtigt at lære, at mad ikke bør være årsag til angst og isolation men derimod årsag til nydelse samt en sund og næret krop.
Kan du nikke genkendende til nogle af signalerne, (enten hos dig selv eller andre), men er du ikke sikker på, hvorvidt det står så grelt til, at udefrakommende hjælp er nødvendigt, vil jeg opfordre dig til at læse nedenstående blogindlæg. Indlægget er skrevet og udgivet af bloggeren Morten Svane, som er kendt for sin side www.Proteinopskrifter.dk og sit samarbejde med Morten Elsøe (www.MortenElsøe.dk) omkring bogen ’Slut med forbudt’, som netop er udkommet. Indlægget er et indblik i Svanes liv med et forstyrret forhold til mad og træning, hvor mange af faresignalerne nævnt i dette indlæg fremstår tydeligt.
Læs også: Min historie: kampen om kontrol
