Mange har den opfattelse, at det er besværligt og tidskrævende at lave et måltid med fisk, hvilket betyder at mange ikke får den anbefalede mængde fisk om ugen. Men du behøver ikke bruge flere timer i køkkenet for at lave et lækkert måltid med fisk. Prøv for eksempel denne laksemousse med varmrøget laks. Den smager skønt, og så tager den ikke mere end end fem minutter at lave. Server med noget lækkert brød og en let salat eller noget gnavegrønt. Hvis du ikke har lyst til at spise rugbrødsmadder til aftensmad, er den også perfekt som frokost.
Opskriften
4 portioner
Forberedelse: 10 min. / Tilberedning: 0 min. / I alt: 10 min.
Ingredienser
- 200 g varmrøget laks
- ½ dl skyr
- ½ tsk dijonsennep
- 1 spsk mayonnaise
- 1 tsk citronsaft
- 1 spsk evt. kapers
- 1 drys salt
- 1 drys peber
Næringsindhold
Fremgangsmåde
“Smuldr” den varmrøgede laksefilet i mindre stykker. Rør laks, skyr, mayonnaise og sennep sammen. Tilsæt derefter citronsaft samt salt og peber i passende mængder.