Kokosolie har i et godt stykke tid været ret populært i det danske land – flere og flere supermarkeder sælger det og det er ikke så dyrt som tidligere. Olien kan både være fast og flydende afhængigt af temperatur, da smeltepunktet er omkring 25 grader – herhjemme vil den oftest ses i en fast, hvid form og bliver nogle steder betegnet som kokosfedt istedet for kokosolie.
Ud over den almindelige kokosolie kan man nu også få den i en smagsneutral udgave, der ikke smager af kokos – dermed kan olien bruges i alt fra bagværk til stegning.
Men hvorfor er det lige kokosolie er så fantastisk? Hvis ikke du har fundet ud af det endnu, så læs med her.
Fordelagtig fedtsyresammensætning
Selvom kokosolie består af mættede fedtsyrer, er det ikke så farligt som det lige umiddelbart lyder – det mættede fedt i denne olie består af mellemlange fedtsyrekæder, hvilket betyder at kroppen nemmere kan anvende det som energi – i musklerne, istedet for at lagre det (som fedt). Efter sigende skulle de mellemlange fedtsyrekæder også være gode for fordøjelsen (bonus!).
Fedtsyresammensætningen er desuden meget stabil ved høj varme – fedtsyrerne omdannes altså ikke til skadelige stoffer i kroppen og den harsker ikke som umættede olier – deriblandt også olivenolie (nej, jeg siger ikke du skal smide din olivenolie ud). Kokosolie er derfor også godt til friturestegning.
En sidste god ting ved fedtsyresammensætningen er, at selvom den er mættet, påvirker den ikke kolesteroltallet i negativ retning.
Helbredsmæssige fordele
Kokosolie siges at øge stofskiftet og forbedre skjoldbruskkirtlens funktion.
Lider du af galdeblæreproblemer er kokosolie stadig en mulighed, da kroppen ikke behøver udskille galde for at optage olien. Olien er mere vandopløselig end for eksempel animalske fedtsyrer. Dette gør at olien allerede er nedbrudt til enkelte molekyler når den når tarmen, og dermed kan den optages direkte i blodbanen og føres til leveren, hvor den bliver forbrændt, modsat andre fedtsyrer der føres rundt i kroppen og lagres i fedtdepoterne.
Laurinsyre
Kokosolie indeholder laurinsyre, der virker svampedræbende og er antibakteriel, hvilket har en positiv effekt på immunforsvaret. Derudover bruger mange olien på kroppen hvis de har uren og/eller tør hud. Prøv at bruge en lille smule i ansigtet under din dagcreme og mærk, hvordan din hud bliver blødere og får en flot udstråling.
Skønhedsprodukt
Brug olien som hårkur – fordel i håret om aftenen og sov med et håndklæde på puden. Vask håret normalt næste dag.
Brug olien som ansigtsmaske og kropsolie/håndolie – olien fungerer også som mild makeupfjerner.
Brug olien til at lave din egen, sunde deodorant (opskrift findes her – se sidst i indlægget)
Der er altså ingen grænser for, hvad denne vidunderolie kan bruges til. Dog skal du være opmærksom på, at kvaliteten varierer meget. De sundhedsfremmende aspekter ved olien der er nævnt her, henviser til økologisk jomfru kokosolie af god kvalitet. Prøv for eksempel variationerne fra Urtekram, Cocosa eller Cosmoveda – alle kan fås hos Helsebixen.dk (reklamelink).
Det siger Fødevarestyrelsen
Kokosolie indeholder som skrevet meget laurinsyre, der foruden at virke antibakterielt også er med til at hæve kolesterolniveauet i blodet, når man indtager store mængder kokosolie i sin kost. Fordi kokosolie i mange studier har vist en stigning i kolesterolniveau, anbefaler Fødevarestyrelsen at man sparer på kokosolien. Et højt kolesterolniveau behøver dog ikke at være en skidt ting, da studier også har vist, at kokosolie øger niveauet af HDL-kolesterol, der også omtales som ”det gode kolesterol”. Det er altså også værd at se på kokosolies potentielt gavnlige virkninger.
Hvis man har forhøjet kolesterolniveau i forvejen, og er i risikogruppen for hjerte-kar-problemer, mener vi at man skal holde kokosolie til et minimum, men ønsker man at eksperimentere, og er nysgerrig i madlavnings- og sensoriske egenskaber bør den lille mængde de fleste indtager ifm. stegning, bagværk osv. ikke være en bekymring, sammenlignet med andre fødevarer som også potentielt kan skade os (fx smør, sukker mv.). Alting med måde.
Der skal meget forskning til før Fødevarestyrelsen ændrer sine anbefalinger, og da der heldigvis forskes meget, kommer der hele tiden nye studier til, som gør os klogere. Indtil da må man foretage en individuel vurdering og gøre det man har det bedst med.
Hej Cecilie
Har du nogle kilder på det du skriver? Jeg er nemlig igang med en lille debat på Facebook om hvordan man fordøjer kokosolie.
Hej Marina
Jeg har blandt andet brugt hjemmesiden Radiodoktoren.dk og diverse forums. Dog vil jeg sige at der endnu ikke ligger de store videnskabelige udgivelser omkring kokosolie på nettet og at det mest er bloggere og små benævnelser hist og her i forbindelse med andre ting (blandt andet forskellige lidelser) der er at finde.
Håber du finder noget du kan bruge, og at i får en god debat op at køre 🙂
Hilsen Cecilie
Hej Cecilie. Jeg bliver virkelig i tvivl om kokosoliens egenskaber, når Fødevarestyrelsen ikke anbefaler kokosolie jf. http://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/naeringsstoffer/fedt/fedt-i-danskernes-kost/ . Det står i sidste kapitel. Jeg synes det er problematisk at anbefalinger ikke kommer fra videnskabsfolk – jeg formoder at toppen af poppen så at sige bl.a. sidder i Sundhedsstyrelsen. Og bogen Slut med forbudt af Svane og Elsøe har netop fat i, at “anbefalinger” som deles via sociale medier ikke nødvendigvis er sunde og dokumenterede. Det er selvfølgelig 4 år siden du har skrevet indlægget, men indholdet af mættet fedt i kokosolie er ikke faldet… Er der lavet evidente, kontrollerede, videnskabelige studier om kokosolie siden?
Jeg fandt også denne: http://altomkost.dk/tips/i-koekkenet/stegning-og-fedtstof/kokosfedt/ Bliver vi ikke nødt til at have større tiltro til Fødevarestyrelsen end en læge (som sikkert er hammer dygtig til sit fag: medicin) og diverse fora på nettet?
Hej Stine.
Kokosolien er også lidt frustrerende at forholde sig til, da de studier der er lavet er få – og med forskellige udgangspunkter, så det netop er svært at konkludere endeligt.
Dét som vi mener taler for kokosolien er følgende:
Der findes studier der viser at kokosolie kan give en stigning i kolesteroltallet (hvilket formodentlig er derfor Fødevarestyrelsen ikke anbefaler det). Det er bare vigtigt man kigger lidt mere i detaljer og skelner mellem HDL og LDL. Det viser nemlig en stigning i HDL (“det gode” kolesterol), hvilket selvfølgelig giver en stigning i det samlede kolesterolniveau i blodet, men ikke har en skadelig påvirkning på hjerte-kar problemer.
Samtidig er det også værd at se på kokosolies potentielt gavnlige virkninger, som mange studier netop også kommer frem til. Fx når det kommer til påvirkning af risikofaktorer ift. hjerte-kar-sygdom, fx blodsukkerregulering, mavefedt og forhøjet blodtryk. Jeg vil anbefale bogen “Kokosolie”, som for nylig er udkommet på Muusmann Forlag.
Det er altid bedst at lytte til Fødevarestyrelsen, hvis man vil være 100% sikker. Men for dem, der gerne vil eksperimentere, og er “mere interesseret” i madlavnings- og sensoriske egenskaber, forestiller jeg mig, at den lille mængde de fleste indtager ifm. stegning, bagværk osv. ikke er/eller skal være en bekymring, sammenlignet med andre vellidte fødevarer som også potentielt kan skade os (fx smør, sukker mv.).
Når det er sagt – hvis man har forhøjet kolesterolniveau i forvejen, og er i risikogruppen for hjerte-kar-problemer, mener vi bestemt at man skal holde kokosolie til et minimum.
Generelt skal der rigtig meget forskning til før Fødevarestyrelsen ændrer sine anbefalinger. Det kan være at de ændrer deres anbefalinger om kokosolie en dag, i takt med at der kommer flere forskningsresultater frem. Men indtil da, må det desværre være en individuel vurdering og risiko man må løbe – ligesom med så mange andre fødevarer, som har et tvivlsomt ry.
Mvh Marie
Tusind tak for en grundigt svar, Marie :-). Dejligt, du gav dig tid til det. Jeg vil låne bogen Kokosolie, som du anbefaler – og ikke indtage kokosolie i vilde mængder 😉 😉 😉