Slankemad
Når man gerne vil tabe sig, skal man spise kalorier, end man forbrænder – det er nok ikke en nyhed for nogen. Den mest logiske og almindelige måde er ved at skære (det kalorietætte) fedt væk fra kosten. Problemet er bare, at det tit er de fedtholdige råvarer, der er med til at give maden smag. Hvis maden ikke smager af noget, vil det være en ren fornuftsmæssig beslutning du tager, hvor lysten ikke er med. Det holder ikke i længden. Det kan give ædeflip, ekstra lyst til usundt og dårlig samvittighed hver gang man ’’fejler’’.
’’Psykisk’’ mæthed
Teknisk set kan man jo godt spise sig mæt i gulerødder, men så er man kun ’’mavemæt’’ og har stadig lyst til mere. Den tilfredsstillelse man kender fra et godt, solidt måltid fx bestående af kød, kartofler og sovs, kan også hentes i et mere let måltid. Det kan man opnå ved at lade grøntsager være hovedingrediensen og bruge nogle ting der giver smag, fx smør, sovs, fløde, mayonnaise eller bacon, blot for at nævne nogle af de meget fedtholdige.
Du kan se det som en slags investering. Ja, kalorieindholdet i maden bliver større – MEN – hvis det afholder dig fra at spise en masse andet, så er de ekstra kalorier hurtigt sparet.
Sort/hvid-tankegang
For at gøre det så simpelt som muligt at spise sundt og tabe sig, har vi en tendens til at se sort/hvidt på mad. Er det sundt eller er det usundt? Er det godt eller dårligt for vægttab? Der vil mad som fx smør være på no-go-listen, da det både er det “usunde fedt” og det er kalorierigt. Men en ting vi tit glemmer, er at se på mængder. De fede ting er så rige på smag, at man ikke behøver store mængder. Her fungerer sort/hvid-tankegangen ikke, for intet er usundt i små mængder og det er derfor ikke et par stykker bacon der feder.
Balance, nydelse og stabilitet
Hvis du sørger for, at din mad er en nydelse for dig (dvs. har god smag fra fx fede ting), men samtidig er slankevenlig og sund (at grøntsager er hovedingrediensen), så vil du kunne tabe dig. Med den tilgang vil vægttabet også kunne holde på sigt. Her kan lysten og fornuften nemlig blive enige, og “dit liv vil være i balance” og ikke føles som én lang slankekur. Forbud kan gøre en sund livsstil svær, fordi det kan virke som en stressfaktor og dermed øge appetitten ubevidst og trodsalderen kan hurtigt komme op i os.
Eksempler på mad
Blomkålsmos med fløde: kog blomkålet, hæld vandet fra, hæld lidt fløde eller smør og salt i og blend med stavblenderen.
Porre med smør: Kog porrene til de er bløde og server med smør på
Gulerodsfritter med mayo: få opskriften her.
Jordskoksuppe med bacon: få opskriften her.
Fisk med grønt og bernaisesovs: Smid fisk med ost på, broccoli, porrer og blomkål i ovnen og lav en bernaisesovs til.
Andre ting der giver smag
- Pesto
- Ost (fx smeltet almindelig ost, parmesan, feta, mozzarella)
- Bouillon
- Hvidløg
- Krydderier/krydderurter
- Ristede nødder/kerner