Har du nogensinde stået og kigget forvirret på hylderne i Helsekosten og undret dig over, hvad forskellen på rækkerne af super foods er, og hvad de overhovedet gør godt for? I dette indlæg kan du finde informationer omkring nogle af de mange såkaldte super foods, der findes.
Spirulina
Spirulina er en ferskvandsplante, der vokser vildt i søer. Spirulina består af 60 % protein, og indeholder 18 af de 22 aminosyrer, herunder alle de otte essentielle. Spirulina indeholder store mængder jern, calcium og betacaroten. Samtidig indeholder det en lang række vitaminer, herunder B12, som ellers er vanskeligt at få fra vegetabilske kilder. Spirulina er desuden spækket med klorofyl, som er det pigment, der giver algen dens grønne farve. Klorofyl har udrensende egenskaber, og hjælper kroppen med at skille sig af med toksiner. Brug spirulina i dine juice og smoothies.
Chlorella
Chlorella er en grøn alge, der dyrkes i ferskvandssøer. Chlorellla indeholder ligesom spirulina 18 af de 22 aminosyrer, herunder alle de otte essentielle. Derudover siges det, at chlorella ligesom spirulina har afgiftende egenskaber. Samtidig er den med til at styrke immunforsvaret og understøtte fordøjelsen.
Baobabpulver
Baobabpulver indeholder mere end 50 % kostfibre, og har derfor et større fiberindhold end de fleste andre frugter. Baobabpulver indeholder desuden betydelige mængder C-vitamin samt mineralerne magnesium, kalium og calcium. Pulveret har en let syrlig smag og kan blandes i et glas vand eller i en juice eller smoothie.
Gojibær
Gojibær er et rødt bær, der er smækfyldt med antioxidanterne C-vitamin og betacaroten. Det høje indhold af antioxidanter kan være med til at bekæmpe de frie radikaler, som vi udsættes for hver dag. Læs mere om antioxidanter her. Gojibær indeholder desuden 18 forskellige aminosyrer samt mineralet selen.
Inkabær
Incabær kendes også herhjemme som ananaskirsebær. Bærret er fyldt med antioxidanter og indeholder samtidig flere kostfibre end mange andre frugter. Incabær kan eftersigende bekæmpe inflammation og har desuden vist sig at have positiv indvirkning på stofskiftet på grund af dets høje indhold af B12-vitamin.