Her kommer vores bud på sundere chips uden olie, kun tilsat lidt salt.
Chipsene kan også laves af søde kartofler eller jordskokker. De kan spises uden dip, da de i sig selv har en utrolig lækker smag. De kan også anvendes som crunch oven på en salat. De skal dog først tilsættes lige inden servering, da de ellers bliver bløde.
Chipsene kan opbevares i en lufttæt beholder i et par dage, men er bedst lige når de er lavet.
Det fine fad på billedet er i øvrigt en reklamegave fra Bungalow.dk
Opskriften
2 personer
Ingredienser
- 1 stk stor gulerod
- 1 stk mellem pastinak
- 1 stk mellem persillerod
- 1 stk stor rødbede
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 110-120 grader.
Skræl rodfrugterne og skær dem i meget tynde skiver, 1-2 mm, gerne på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller.
Læg dem i ét tæt lag på en bagerist eller en bageplade med bagepapir (begge dele har fungeret her) og drys med salt.
Bag i ovnen i 1,5-2 timer. Åbn ovnen engang imellem, så dampen kan komme ud.
Lad dem køle lidt ned, før du sætter tænderne i dem 😉