Stress. Mange af os kender garanteret følelsen af at rende rundt som en høne uden hoved. Der er mange ting, vi skal nå: arbejdsopgaver, afhentning af børn, lave aftensmad, træning og alt muligt andet. Normalt er det ikke noget, der påvirker os – udover i selve øjeblikket. Men for nogle er stress mere end fem minutters ekstra travlhed.
God og dårlig stress
I sig selv er stress ikke en fejlagtig mekanisme. Stress hjælper os med at møde store udfordringer, trusler og fare omkring os og overleve.
Det lyder måske lidt underligt, at stress kan være godt, især når vi ofte fra medierne hører og læser om, hvor dårligt stress er. Men det er fordi, stress er en reaktion på en situation, som vores hjerner ser som en trussel. Når vi bliver udsat for en situation, som er truende, så gør kroppen klar til, at vi enten kan kæmpe eller flygte: blodtrykket stiger, pupillerne udvides, musklerne spændes og leveren sender energi i form af glukose ud til musklerne. Alt dette er med til at hjælpe dig, hvis du for eksempel står foran en truende person. Og så er stress godt.
Men stress kan også ende med at lave helt om på dit liv, og hvordan du ser dig selv som person.
Hvis man tit eller hele tiden er udsat for situationer, der af hjernen bliver set som værende truende, så bliver hjernen ved med at sende signaler til kroppen om, at den skal gøre sig klar til enten at kæmpe eller flygte. Problemet kan derfor være, at din hjerne ser dit arbejde som værende en trussel mod dig; det kan være for mange eller for krævende opgaver eller en dårlig stemning på arbejdspladsen.
Og lige pludselig er du i den situation, at selvom hjernen gerne vil hjælpe dig, så ender den med at gøre det modsatte – den gør dig stresset. Og så bliver stress problematisk. For stress er ikke bare en følelse af, at der foregår lidt for mange ting, stress er en tilstand, der påvirker både din krop og dit sind.
Hvordan får man stress?
Alle kan få stress, og derfor kan stress skyldes en masse ting. Stress kommer ikke af én årsag. Det er ikke en mere legitim grund at blive stresset på grund af dit arbejde, end hvis du bliver stresset på grund af noget, der foregår i dit privatliv.
Det, vi oftest forbinder stress med, er arbejde. Det kan være på grund af dårlig stemning, (for) stort pres, eller hvis man arbejder med noget, der ikke stemmer overens med ens værdier.
Men stress kan også komme fra privatlivet. Du kan blive stresset af hele tiden at skændes med én, du holder kær, krav fra dine børn, krav du har stillet til dig selv til, hvordan du gerne vil leve (men måske ikke kan) og til, hvordan dit hjem skal se ud. Listen kan være lang.
Irriterende nok, kan vi også blive stressede af vores tanker. Vi er faktisk i stand til at gøre os selv forfærdeligt stressede. Det kan være tanker om, hvilke krav vi skal leve op til eller i hvert fald føler, at vi skal leve op til. Det kan være bekymringer, utilfredshed og tanker om, hvilke konsekvenser ens handlinger eventuelt kan have.
Sidst men ikke mindst, så kan vi faktisk også blive “smittede” med stress. Hvis din chef på arbejdet er stresset, så kan både du og dine arbejdskollegaer bliver stressede på grund af det. Det kan også være, din kæreste er stresset, og det vil du så fange og på den måde selv ende med at blive stresset.
Hvad er symptomerne på stress – og hvordan kan det påvirke dig?
Langvarig stress, altså stress der varer alt fra uger til måneder til år, kan give et hav af symptomer. Selv om symptomerne kan føles rigtig ubehagelige, så er det din krops måde at fortælle dig, at du skal gå ned i gear.
Men hvis du har mange ting af tage dig af eller tænke over, så kan det være svært at lægge mærke til symptomerne eller forbinde symptomerne med stress.
Problemet kan så blive, at du vænner dig til symptomerne og på den måde, uhensigtsmæssigt, enten forbliver stresset eller bliver endnu mere stresset.
Som jeg skrev tidligere, så påvirker stress både krop og sind. Derfor vil jeg liste nogle symptomer, der både er fysiske og psykiske.
Fysiske symptomer
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Mavesmerter
- Vægttab/vægtøgning
- Indre uro
- Forværring af kronisk sygdom
- Hyperventilering
Psykiske
- Træthed
- Søvnbesvær
- Irritabilitet
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
- Angst
- Depression
- Indelukkethed
- Uengageret
Disse symptomer kan munde ud i, at du bliver mindre social. At du melder dig oftere og oftere syg, fordi du ikke kan overskue kravene fra arbejde og sociale arrangementer. At du anvender flere rusmidler (alkohol, rygning og narkotiske stoffer).
I sidste ende kan du blive syg af din stress. Hvis din krop hele tiden er på overarbejde, kan du være i risiko for at udvikle hjertesygdom: intet i den her verden kan klare at være på overarbejde. Vil du læse mere om, hvorfor og hvordan det kan være, at stress og hjertesygdomme hænger sammen, så læs her, her og her.
Kan jeg gøre noget for at blive mindre stresset og få det godt igen?
Det kan du heldigvis! Du kan lære at blive mindre stresset, formindske din stress og komme helt over din stress med nogle af de råd, jeg her vil komme med.
Sæt dig ind i din stress<
Du skal ikke kunne sige ja til alle de symptomer, jeg har listet. Men hvis du kan nikke genkende til eller sige højt JA til nogle af symptomerne, så vil jeg foreslå dig at holde mere øje med hvornår symptomerne dukker op – hvad er grunden til symptomerne og din stress? Hvordan påvirker symptomerne dig – både krop og sind? Og stil dig selv spørgsmålet: Hvordan påvirker det mig og mit liv?
På den måde vil du kunne skabe dig et overblik over, hvad der giver dig stress, og hvordan stress påvirker dig, og så har du faktisk allerede taget første skridt i kampen mod stress.
Fjern/begræns dét, der gør dig stresset
Det her er nok én af de sværeste ting, du kan gøre i kampen mod stress. Oftest får man det serveret som om, det er det letteste i verden, men jeg vil være ærlig og sige, at det er det ikke. Men hvis du gør en indsats i at fjerne eller begrænse dét, der gør dig stresset, så vil du kunne mærke en stor forskel.
Hvad der stresser dig har noget at gøre med, hvordan du lever. Det kan være din livsstil, dit arbejde, dit familieliv og den måde, du tænker på.
Find ud af, hvad der er realistisk at fjerne eller begrænse. Hvad kan du arbejde med i forhold til dét, som stresser dig? Hvad skal væk nu, og hvad kan godt vente?
Vær kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv
Det sidste du har brug for, når du er stresset, er, at du enten presser dig ud i noget, eller du snakker dårligt til dig selv, fordi du ikke har formået at gøre det, du “burde”. Erkend, at du har stress – sig det eventuelt højt, så det bliver rigtigt.
Hvordan ville du behandle en person, du holder af, som ikke har det godt og derfor ikke kan gøre bestemte ting? Kærligt og venligt, ikk? Sådan skal du også lære at behandle dig selv. For du er også en person, som andre holder af. Det er svært, men det er dét værd!
Gå til lægen
Der er ingen skam i at sige til din læge, at du er stresset. Din læge har stor mulighed for at hjælpe dig og på flere måder. Din læge kan hjælpe med at få dig sygemeldt, så du har tid til at komme dig over din stress. Din læge kan udskrive sovepiller, hvis du har svært ved at sove på grund af stress – og hvis der noget, som er rigtig dårligt, når man skal have det bedre, så er det søvnmangel. Din læge kan henvise dig til en psykolog, som kan hjælpe dig med din stress. Så gå til lægen, hvis du enten føler dig stresset og/eller kan nikke genkendende til eller sige ja til de symptomer, der står højere oppe.
Gør dig selv stærkere
Du kan gøre dig selv, din krop og dit sind stærkere på en masse forskellige måder. Det har ikke noget at gøre med, at du skal have større muskler og på den måde blive stærkere. Det har noget at gøre med, at du kan drage omsorg for dig selv ved at følge alle eller nogle af disse råd.
Kosten
Kost og stress hænger sammen. Den mad, du spiser, påvirker, hvordan din krop og din hjerne fungerer. Hvis du har et meget svingende blodsukker på grund af et stort indtag af sukker, så bliver din krop stresset. Det kan være, at dine hormoner er helt “crazy” og på den måde gør dig stresset.
Problemet med stress er, at når man er stresset, så begynder man oftest at spise for lidt eller for meget – og gerne sød og fed mad, som oftest giver én følelsen af velkendt hygge, tryghed og overskud. Men hvis man begynder at spise en masse sødt og fedt, så fylder det pladsen i ens mave, og så kan det blive svært at være sulten nok til at spise sundt og varieret.
Hvis du endelig skal gøre noget med din kost, så begræns eller fjern kaffe, energidrikke, sort the, øl, vin, spiritus, sodavand, sukker, madvarer der primært er lavet af hvidt mel og junk food.
Motion
Motion er virkelig godt, når man er stresset. Motion afhjælper stress, angst og depression, blandt andet fordi motion udløser endorfiner, som gør, at du føler dig gladere og bedre tilpas.
Det kan føles som en stor udfordring at komme ud og være aktiv, især hvis man har stress. Men du behøver ikke at gå udenfor din dør, og du behøver heller ikke at være i gang i lang tid for at høste fordelene ved at være aktiv. Du behøver blot at sætte noget godt dansemusik på og så danse i 15 minutter. Hvis du har brug for ro, kan du istedet lave lidt yoga eller tilfældige øvelser på stuegulvet.
Afspænding
Når man har stress, er ens krop og sind spændt. Det kan give uforklarlige og underlige smerter rundt omkring i kroppen, og det kan gøre, at dine tanker farer afsted med 100 kilometer i timen, så du ikke har mulighed for at finde ro.
Der er heldigvis en masse teknikker, du kan anvende for netop at afspænde din krop og dit sind og derved give dig mere ro: yoga, meditation, åndedrætsteknikker, tai chi, musikterapi (det kan findes på youtube, rainymood og mynoise) og visualiseringsøvelser.
I bund og grund handler alle disse teknikker om, at man bliver mere opmærksom på nuet, hvilket er det modsatte af stress; stress er fokus på fremtiden, om det er om et par minutter, en dag, en uge eller en måned).
For at få det bedre med din stress, formindske din stress eller undgå (langvarig) stress, handler det om, at du kommer ned fra dit hoved og al tankevirksomheden og bliver mere opmærksom på din krop, at du finder en balance mellem at være i hoved og krop og være til. Tankevirksomhed er godt, ellers ville vi gå rundt og være hjerneædende zombier 😉
Kilder: stressforeningen.dk og forebygstress.dk
