Så kom det sidste indlæg i spiseforstyrrelseserien endelig. Denne gang handler det om megareksi. Du kan finde de andre her: Anoreksi, bulimi, binge eating disorder og orthoreksi.
Megareksi – også kaldet bigoreksi
– er kendt som den femte spiseforstyrrelse. Den er ikke særlig anerkendt og derfor ikke særlig udbredt, især ikke i Danmark.
Nogle gange omtales den som den omvendte version af anoreksi, fordi en person med megareksi vil se sig selv som værende for lille og tynd i stedet for stor, stærk og muskuløs. Hvorimod en anorektiker ser sig selv som værende for stor og ønsker at blive mindre. Derfor er det en sygdom, som oftest rammer unge mænd.
Personen vil ofte lide af body dismorphia, hvor man ser sin krop som værende deform og forkert. I deres øjne ser de små og spinkle ud, selvom omverdenen prøver at overbevise dem om, at det ikke er virkeligheden.
Af og til vil megareksi føre til misbrug af anabolske steroider i håb om, at det vil gøre, at de bliver store nok.
Sygdommen har ingen officielle klinske kriterier, da den er ganske ny.
Men en liste med symptomer at kigge efter er:
- Svagt selvbillede og manglende selvværd
- Manglende følelse af at være en “rigtig” mand. Besættelse af tanken om, at kroppen ikke er stor og muskuløs nok
- Rigidt kostprogram med stort fokus på meget proteinrig og fedtfattig kost og indtagelse af måltid til helt fast tider – i nogle tilfælde også om natten
- Besættelse af kost og træning fører til isolation og indvirker på sigt negativt på arbejde og sociale forhold
- Bryder sig ikke om kropsnært tøj, men gemmer sig fx i store og løsthængende trøjer
- Angst for at blive lille og tynd med små muskler
- Træner meget og ofte
- Stress, angst og depression som konsekvens af det altoverskyggende fokus på træning, kost og udseende
Med inspiration fra bl.a.: LMSNyt om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd, august 2009/nr. 28/9. årgang
Der har været noget debat om, hvorvidt dette bare er dedikation til sporten eller en reel sygdom. For bodybuilders er det deres livsstil, men også en form for besættelse. Det kan derfor være rigtig svært at bedømme, om der er tale om en sygdom eller ens livsstil. Det er noget, som må bedømmes individuelt gennem samtaler og evaluering.
Generelt siger man, at det er en sygdom, når det afholder en fra at leve et normalt og velfungerende liv, hvor man kan opretholde en balance mellem alle livets faktorer.
Behandling
Da kendskabet til megareksi er så begrænset, er det meget svært at komme i behandling for det. Der findes ingen specialklinikker for det, ligesom der gør for anoreksi og bulimi. Du kan læse mere om både megareksi og de andre spiseforstyrrelser på landsforeningen for spiseforstyrrelser.
- Tal om det
- Du frygter, at en du kender, eller måske dig selv lider af megareksi eller er i faregruppen for det, så skal du ligesom ved de andre spiseforstyrrelser gå meget forsigtigt til værks
Især fordi en megarektiker vil holde fast på, at det er en livsstil med sund kost og træning, og det er det jo også til en vis grad. Men når det kommer til det punkt, hvor de bruger fem timer i fitnesscentret om dagen, ikke deltager i sociale ting, og al timing handler om, hvordan måltiderne skal indtages, er det for meget. Dette er måske en del af processen, når man gør sig klar til en konkurrence, men det er ikke en plan, man kan kører på i det lange løb. Selv bodybuilders har “off-season”, hvor de kan leve mere roligt og normalt.
- Det er derfor også vigtig at spørge personen, hvad deres mål med deres træning er; er det fordi, de faktisk er ved at prep til en konkurrence, eller hvad er deres grund?
- For at få hjælp bør din læge kontaktes. Han vil muligvis kunne give dig en henvisning til psykolog, men eventuelt under titlen depression, da disse to lidelser ofte er forbundet, og depression er berettet statsstøtte.
- Ligesom med de andre spiseforstyrrelser er det vigtigt at huske, at dette er en psykisk lidelse, og at folk ikke “bare kan tage sig sammen” og træne mindre. En spiseforstyrrelse handler om meget mere, end hvad der spises, og et behandlingsforløb er oftest langt og hårdt.
- Så vigtigst er at være en god støtte, men uden at presse personen ud over hans grænser.
