Motivation er en psykologisk tilstand, som gør os produktive – motivation faciliterer handling. Netop derfor er følelsen af motivation vigtig for at opnå resultater, uanset om det handler om eksempelvis træning, livsstil eller karriere.
Ofte taler vi om, hvordan vi finder motivationen eller vedholder den. Denne artikel fokuserer på, hvad det er der sker i hjernen, når vi oplever motivation.
Forudsete belønninger skaber motivation
Motivation er en tilstand, som knyttes til hjernens såkaldte ’belønningssystem’. Dopamin er et hormon, som har flere funktioner i kroppen. I forbindelse med motivation frigives dopamin, når hjernen forudser en belønning ved et givet udfald. Følelsen af motivation opstår altså, fordi dopamin udskilles som følge af en forudset belønning. På den måde går udskillelsen af dopamin forud for en motiveret handling.
Vores handlinger er resultatet af nerveimpulser, som sendes gennem kroppens nervesystem. Nerveimpulser bliver både skabt på baggrund af tidligere lærte “reaktionsprogrammer” og på baggrund af nye, som skabes i takt med vores nye oplevelser. Nerveimpulserne er beskeder om, hvordan kroppen skal reagere på påvirkningerne.
Som nævnt ovenfor er motivation et resultat af dopaminudskillelsen, fordi udskillelsen er det kick, som får os til at reagere på eller udføre en handling, som er i overensstemmelse med den forudsete belønning. Altså skabes motivation først efter, at den forventede belønning er identificeret, i modsætning til hvad tidligere forskning mente; nemlig at motivation opstår, fordi man har oplevet belønning. Motivation knyttes til hjernens belønningssystem, men altså ikke på samme måde, som man hidtil har troet.
LÆS OGSÅ: Målsætninger – engageret vs. dedikeret
Forskellige former for belønning og motivation
Dopamin udskilles, når hjernen forudser en belønning. Belønningen behøver dog ikke at være positiv i sig selv. Den forudsete belønning kan være positiv og behagelig, såvel som negativ. Eksempler på belønninger, som ofte opfattes positivt, kan være, at du modtager en lønforhøjelse for hårdt arbejde, eller at du kan tabe dig eller holde vægten ved at løbe regelmæssigt.
Belønningen kan imidlertid også være af mere negativ karakter, eksempelvis i forbindelse med at undgå stress, tab, frygt, dårlig selvtillid eller skyldfølelse. På den måde kan det ses som resultatet af en forudset belønning, når vi eksempelvis træner for at undgå skyldfølelse, når vi overkompenserer på jobbet af frygt for at tabe status, eller når vi praktiserer perfektionisme af frygt for ikke at være gode eller kompetente nok.
På den måde kan både det at opnå et bestemt positivt udbytte eller at undgå et særligt negativt udfald være den motiverende forventning, som skaber den øgede udskillelse af dopamin i hjernen.
Uanset hvad der motiverer dig, og hvor længe du er motiveret, starter motivationen med denne forudsete belønning, som faciliterer handling. Kan du ikke længere se et udbytte, motiveres du ikke. Sommetider kan man dog alligevel miste gejsten uden at være nået i mål – men det er jo ikke, fordi målet ikke er attraktivt længere. Sommetider kan målet bare være så langt væk, at hjernen ikke tror på det som en mulig belønning. Men det er der råd for…
LÆS OGSÅ: Sæt dit mål – og nå det!
Hvordan kan jeg anvende denne viden?
Denne viden om det fysiologiske perspektiv af motivation, kan måske hjælpe dig med at sætte realistiske mål. Du har hørt det før, men egentligt kan det anskues ret logisk; sætter du flere delmål i stedet for blot ét overordnet, kan du selv være med til at give din motivation brændstof.
Hvis du sætter flere delmål, har hjernen flere belønninger at se frem til, dopamin udskilles oftere, og du oplever en større grad af motivation. Så med flere og mindre delmål kan du skabe bedre betingelser for følelsen af motivation ved at blive i et slags flow, hvor du i sidste ende har lettere ved at nå dine mål.
Kilder:
Brookshire, B., 2013 på www.slate.com. Shaw, K., 2014. på Videnskab.dk. Salamone, J.D. & Correa, M., 2012. The Mysterious Motivational Functions of Mesolimbic Dopamine. Neuron, 8 November. pp.470-85. Schibye, B. & Klausen, K., 2011, Menneskets Fysiologi. Mandal, D.A., 2013. What is Dopamine?, Mandal, D.A., 2014. Dopamine Functions.
1 Kommentar