Madspild bliver ofte omtalt i medierne for tiden, og flere og flere supermarkeder afhjælper også madspild ved at nedsætte prisen, når varen er tæt på sin udløbsdato. Det er godt med dette fokus, men vi skal også være bedre selv til at opbevare vores mad derhjemme, så vi nemmere får brugt det hele. Herudover er det vigtigt at være opmærksom på holdbarheden af de forskellige fødevarer, da der er stor forskel fødevarerne imellem.
Opbevaring
Køleskabet
Sørg for at holde styr på indholdet i dit køleskab. Jo mere overblik du har over det, jo nemmere er det for dig at få brugt dine fødevarer i tide og undgå madspild. Flere og flere fødevarer får emballage med skemaer for holdbarheden. Særligt på pålæg er der ofte et sted, hvor man kan afkrydse dagen for åbning, således at man bedre kan gennemskue, hvornår varen er bedst inden. Vurder dog altid selv, om du tror den sidste skive i pakken er dårlig blot fordi der er gået fem dage, eller fordi den lugter forkert. Brug dine sanser til at vurdere fødevaren, før du smider den ud på baggrund af en dato. Du kan læse mere om de to typer datomærkning her.
Fryser
Igen er det vigtigt med orden, da der nemt kan komme til at forputte sig en pakke ovre bagved. Husk desuden at notere på pakkerne, hvad indholdet er (hvis ikke den er i original emballage), samt hvornår den er langt i fryseren. Nedfrosne madvarer bør spises hurtigst muligt, men kan som hovedregel holde sig i 6-12 måneder, men afhænger af fødevaretype.
Sørg altid for, at din fryser er minus 18 grader. Vær særlig opmærksom på dette, hvis du nedfryser mange varer på samme tid.
Optøning
Optøning bør altid foregå i køleskabet på et fad, således at de frosne fødevarer ikke smider vand ud i køleskabet. Optøningen bør altid foregå i køleskabet af hensyn til den bakterielle vækst. Tag derfor gerne maden op af fryseren aftenen inden det skal anvendes.
Genindfrysning
Får man ikke brugt den optøede fødevare, kan den genindfryses, hvis fødevaren ikke er helt optøet og den har ligget i køleskabet. Hvis fødevaren har tøet op på køkkenbordet, bør den altid kasseres.
Hvis fødevaren er optøet, kan den tilberedes og afkøles, hvorefter den igen kan fryses ned.
Undgå madspild, når du har styr på holdbarhed
Brug altid din sunde fornuft, når der er tale om holdbarhed, og sørg for at kende forskel på de to datomærkninger. Disse kan du læse mere om her.
Kød
- Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
- Andre kødsorter: 2-3 dage.
- Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
- Råt hakket kød, fars, medister og lignende: tilberedes samme dag.
- Råt fjerkræ: 2-4 dage.
- Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.
- Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.
Fisk
- Rå fisk, fiskefars og torskerogn: tilberedes samme dag.
- Tilberedt fisk: 1-2 dage.
- Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
- Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
- Gravet laks: 1-2 dage.
Fiskekonserves
- Marineret sild, kryddersild og lignende: 8-10 dage.
- Makrel, tun, laks, kippers, torskerogn: 2-3 dage.
- Muslinger, kaviar, rejer, krabber: Højst fra dag til dag.
Mælkeprodukter
- Mælk og fløde: 2-3 dage.
- Surmælksprodukter: 4-5 dage.
- Smør, margarine, fedt: se datomærkning.
- Skæreost: 3-4 uger.
- Skimmelost: 4-5 dage efter osten er fuldmoden.
- Diverse oste: 2-3 dage.
Æg
- Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
- Æggeblommer: 1 dag.
- Æggehvider: 2-3 dage.
- Retter med rå æg: spises samme dag, de er tilberedt.
- Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
- Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
- Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.
Diverse
- Juice: 4-5 dage.
- Saft på karton: 8-10 dage.
- Eddikesyltede produkter som fx asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.
Kilde på holdbarhed: altomkost.dk