Måden, vi taler og tænker på, skaber vores virkelighed. I hvert fald en individuel og relativ en af slagsen. Måden, vi taler og tænker om vores mad og det, vi spiser, er ikke en undtagelse. Bruger vi ord, som er negativt ladede, kan det let give anledning til dårlig samvittighed og madstress. Men at ændre måden, vi taler på, kan faktisk være et stort, men relativt let skridt til et sundere og mere positivt forhold til os selv og det, vi spiser…
Sprogets magt og dårlig samvittighed
De fleste mennesker har masser af følelser forbundet med det at spise. Mange positive, men også negative. Du kender sikkert til dårlig samvittighed, eksempelvis når du ”falder i”, ”synder” eller gør ”noget forbudt”. Selvom du endda har lagt en plan for, at nu skal du lade være. Men det sker alligevel – og lige efter, eller faktisk næsten imens, du spiser det forbudte, ruller den dårlige samvittighed gennem kroppen. Og du skammer dig. Tænk, at du ikke kan handle ind uden at putte søde sager i indkøbskurven!
Men hvad er det i virkeligheden, der skaber alle de dårlige følelser? Er det handlingen – at du kom til at spise posen med slik? Det umiddelbare svar er ja, men jeg tror, at der er mere på spil. Jeg tror, at måden vi taler om vores ”fejl” får os til at føle os dårlige og uden rygrad. At de ord, vi bruger til at beskrive vores handlinger, er usunde for os.
Her er ikke engang tale om, at du forhindrer dig selv i at gøre noget usundt. Du har jo spist posen med slik, så hvorfor slå dig selv i hovedet med det, så det både bliver usundt for krop og psyke? At du ser ned på dig selv og hader dine handlinger hjælper ikke på noget. Du har stadig spist de søde sager. Og du gør nok noget lignende snart igen.
LÆS OGSÅ: Lider du af dårlig samvittighed?
Din last eller din lyst?
– vælg de positive eller neutrale ord i din selvfortælling
Rigtig mange skaber negative selvfortællinger om, hvem de er, fordi eller når de spiser bestemte fødevarer. Men vi kan blive kvit med mange af de dårlige fortællinger og følelser ved at lære at tale anderledes om og til os selv, når vi ”fejler”. Skulle vi ikke skifte alle de nedsættende og voldsomt overdrevne ord ud med ordet lyst? Og give os selv lov til at bruge ordet nydelse?
Så vi i stedet for at sige ”min værste last” bare siger ”min største lyst”? Og tænke om os selv, at “vi nød chokolade igår”, frem for at vi “syndede og spiste chokolade”?
Ordene “synd” og “forbudt” er efter min mening de værste. Tænk, at vi sætter så voldsomme udtryk på at spise et stykke kage, som vi, før det er spist, ellers havde positive følelser for (lyst). Eller at vi falder i fælden (sofaen?) – og springer løbeturen over.
Nu er der jo intet af det, der uddeles straf eller skal gives syndsforladelse for. Der er bare tale om et helt igennem menneskeligt træk; at følge sin lyst.
LÆS OGSÅ: Boganmeldelse – “Slut med forbudt” af Morten Elsøe og Morten Svane
Hvordan fortæller du din historie?
Et liv uden plads til lyst lyder hverken særlig rart eller særlig sundt, så jeg vil opfordre dig til at tænke over, om det ikke er okay, at du går efter din lyst en gang imellem? Når vi gør noget forbudt, giver vi det ofte stor opmærksomhed ved at tænke på afsavn, og hvordan vi undgår det. Det er let at knytte en længsel til det forbudte, og så er resultatet ofte, at vi vil det endnu mere. Gør det til en del af din fortælling om dig selv, at du er en person, der af og til handler på din lyst (for du gør det jo alligevel).
Jeg er for eksempel vild med chokolade. Så i stedet for at se og fortælle om mig selv som en person, der sommetider synder og forbryder mig mod det ideelle, så er en del af min historie, at jeg ofte har lyst til chokolade. ”Jeg havde simpelthen så meget lyst til at spise chokolade i går, så det gjorde jeg!”. Det giver et meget mere kærligt og afbalanceret forhold til både dig selv og din sundhed. Et lille fængsel af skyld (og længsel efter det forbudte) har aldrig været noget behageligt sted at være.
Så for at runde af, kan et skridt på vejen til at hjælpe dig selv med at omskrive dine negative selvfortællinger og kvitte din madstress være at bruge nogle andre og pænere ord, når du taler med og om dig selv.
