Tarmbakterier er for alvor trådt ind i rampelyset og der forskes stort i tarmbakteriers betydning for helbredet. Her får du et overblik over tarmbakteriens rolle for sundhed og velvære, som siges at have en stor sammenhæng med vores immunforsvar, hjerne og en række sygdomme.
Indholdsfortegnelse
Fra spæd til voksen
Vores mikrobiota i tarmen er en sammensætning af omkring 100 billioner bakterier helt individuelt sat sammen fra menneske til menneske. Mange af disse har du fået allerede ved fødslen, da vi fra naturens side fødes med munden mod moderens bagparti, hvorledes vi får overført en masse tarmbakterier. Det er også derfor at børn født med kejsersnit, har en mere sårbar mikrobiota. Det er faktisk statistisk bevist, at børn født med kejsersnit har en større risiko for at udvikle sygdomme og overvægt senere i livet.
Brystmælk har også en vigtig funktion for mikrobiotaen, da brystmælk indeholder præbiotiske oligosakkarider. Denne slags kulhydrat kan mennesket ikke fordøje og derfor ryger det direkte ned i tyktarmen, hvor tarmbakterierne får glæden af at nedbryde og spise dem. Dette får bakterierne til at vokse og producere gavnlige fordøjelsesenzymer.
Den bedste start for menneskets mikrobiota har altså noget at gøre med, at man i en tidlig alder møder forskellige bakterier som vores immunforsvar får kendskab til. Det er altså ikke altid dårligt for børn med jord under neglene eller tæt kontakt med kæledyrenes bakterier.
Grundtanken er, at nøglen til et godt helbred er en tarm med stor diversitet – altså mange forskellige typer af bakterier. Dette ligger bag forskers opdagelse af, at raske og normalvægtige har flere forskellige bakterietyper end syge og overvægtige.
Læs også: HAR DU STYR PÅ DIN TARMFLORA?
Dårlig bakteriediversitet
En femtedel af os har en for lille bakteriediversitet i tarmen og årsagen kan være mange, men blandt andet har det noget at gøre med vores livsstil.
Blandt andet kan sukker ændre på sammensætningen af tarmbakterier i en negativ retning. Det betyder, at man får færre bakteriertyper som er essentielle for en god diversitet. Dette kan forårsage både ringere hukommelse, mindre kognitive fleksibilitet og overvægt.
Overvægt forstået på den måde at tarmbakterierne faktisk alene har en betydning for vores vægt uden påvirkning af motions- og madvaner. Forskningen viser nemlig, at tarmbakterier kan være gunstige for et vægttab eller bare det at vedligeholde normalvægten. Nogle tarmbakterier har nemlig den evne at omdanne grøntsagers næringsstoffer, til stoffer der giver mæthedsfornemmelse og derved spiser man færre kalorier. Studier viser også, at der er en sammenhæng mellem overvægtige og det at have færre af de sunde bakterier og flere dårlige bakterier. Overvægt og ubalance i mikrobiotaen leder til inflammation og en række komplikationer såsom astma, mave-tarm problemer, allergi og uren hud. Eksempelvis har det vist sig, at mange med irriteret tarm (IBS) samtidig har en dårlig bakteriediversitet i tarmen. De gode bakterier hjælper nemlig med at styrke dit immunforsvar og omvendt skaber det en svagt immunforsvar, når man har en begrænset variation af forskellige bakteriesammensætninger.
Antibiotika har en stor indvirkning på de dårlige bakterier såvel som de gode bakterier
Det betyder ikke kun, at vi bliver raske når vi er syge, men også at en del af de gavnlige tarmbakterier er taget med i faldet. På længere sigt er det ikke er hensigtsmæssigt for diversiteten og vores immunforsvar, når de gode tarmbakterier bliver elimineret af antibiotikaen. Nogle mennesker kan efter flere år stadig have færre tarmbakterier, selvom mange gennem tiden vil opbygge nye tarmbakterier.
Studier viser, at børn der har fået meget antibiotika er i større risiko for at udvikle overvægt og sygdom senere i livet. Det er en vestlig tendens med et overforbrug af antibiotika samt en kost med sukker, gluten, tilsætningsstoffer og kød. Alt dette er med til at skabe dysbiose, hvorimod flere fibre og grøntsager samt mindre sukker vil styrke mikrobiotaen.
Tarmbakterier kan ændre vores psyke
Det er ikke kun kroppen der påvirkes af tarmbakterier, det er også hjernen. De fleste har prøvet at være så nervøse at måtte løbe på toilettet. Følelser og maven har altså en forbindelse og forskning viser, at det går begge veje – altså også at tarmbakterierne har noget at sige om vores psykiske tilstand. I laboratoriet har man formået at ændre på mus og deres psyke udelukkende ved at ændre på sammensætningen af bakterier i deres tarme. Det har også vist sig at være alvorligt, hvis man helt fjerner musenes tarmbakterier hvorefter de reagerer med stresshormoner, angst og depressive tilstande. Der er mange beviser for, at tarmproblemer og psykiske sygdomme følges ad. Hele tarmsystemets nerveceller og selve bakterierne aktiverer centralnervesystemet i hjernen, og det er med til at frigive stoffer som er afgørende for vores humør.
Spis tarmen i topform
Grøntsager, frugt og sunde fedtstoffer er gode kilder til et tarmboost. Tarmbakterierne udnytter nemlig antioxidanter og fibre til at vokse sig i antal og beskytte dig mod sygdomme.
Du vil opleve at være mindre oppustet, have bedre afføringsmønstre og generelt bare have mere energi samt bedre humør i hverdagen.
Du kan gennem disse opskrifter nedenfor blive inspireret til hvordan du kan spise din tarm i topform, ændre din bakteriesammensætning og øge diversiteten.
Hvis du lider af irriteret tarm, kan det anbefales at læse om FODMAP DIÆTEN
Kilde: Brøndum, I. & L. Engell, M., 2016. Tarme i topform, Politikkens Forlag
