Sødestoffet high fructose corn syrup (HFCS) er I denne uge poppet op i en artikel på DRs nyhedsside (læs artiklen her). Produktet bliver meget udskældt og bærer bl.a. skylden for hele USAs fedmeepidimi (ifølge journalisten). Dette synes vi lød en anelse voldsomt her på redaktionen, men er sådan en påstand sand skal det selvfølgelig tages alvorligt! Jeg begav mig ud i forskerlitteraturens verden og nedenfor kan du se hvad jeg nåede frem til. Du får lige en introduktion til HFCS og derefter gennemgår jeg artiklens påstande ud fra forskellig forskningsartikler du kan finde frem til i bunden af indlægget.
Baggrund for HFCS
Sucrose (sukker) fra sukkerroer og sukkerrør har været brugt som sødestof i århundreder. På trods af populariteten er der forskellige teknologiske problemer ved at anvende sucrose i fødevarer. For det første er det et granulat som skal opløses før det kan anvendes og for det andet ændrer det smag og struktur i syreholdige komponenter (fx sodavand). Derudover blev sucrose fra sukkerrør oprindeligt dyrket i områder hvor der var ustabilitet i klimaet samt politiske konflikter der influerede på prisen af sucrose (både det udvundet af sukkerrør og sukkerroer).
I starten af 70’erne kom high fructose corn sirup til undsætning! Eftersom det er en sirup kan den lettere overflyttes fra transport til fabrik og bruges direkte i produktionen uden først at skulle opløses. Derudover krystalliserer den ikke som for eksempel honning. Som navnet angiver er siruppen udvundet af majs som kunne dyrkes på farme i USA året rundt uden de store komplikationer of medfølgende prissving. På trods af den store popularitet har brugen af hhv. HFCS og sucrose dog været dog været omkring 50/50 siden 1998.
Påstand nr. 1: Det er sødere end almindeligt sukker
Dette skulle efter sigende være årsagen til en stigning i kalorieindtag blandt amerikanerne (”The Sweetening of America”). Denne påstand er dog blevet afvist i flere forsøg som viser at HFCS er akkurat lige så sødt som almindeligt sukker og i nogle tilfælde faktisk mindre sødt.
Påstand nr. 2: HFCS har medført fedmeepidimi i USA
Denne påstand bygger på en enkelt undersøgelse som viste, at tilfældene af overvægtige amerikanere steg i takt med at HFCS blev indført på det amerikanske fødevaremarked i 70’erne. Dog viser senere undersøgelser at denne årsag-/virkningeffekt ikke holder stik. Kalorier fra HFCS har været stagneret hos amerikanerne siden 1998 og siden 2002 har indtaget faktisk været faldende mens overvægt fortsat stiger. Dermed kan det ikke konkluderes at HFCS eksklusivt er skyld i hverken fedmeepidimi eller udviklingen i diabetestilfælde.
Påstand nr. 3: HFCS består af en særligt farlig type fruktose
Indtages fruktose i ren, isoleret form kan det skabe problemer i kroppen. Fruktose optages hurtigere i blodbanen, da det springer nogle reguleringsmekanismer over i fordøjelsessystemet. Disse reguleringsmekanismer er bl.a. med til at signalere om der skal skrues op eller ned for kroppens dannelse og lagring af glykogen (omdannet glukose i muskelvævet), da glykogenlagrene kun kan indeholde en vis mængde. Overstiges denne mængde omdanner kroppen istedet glykogenet til frie fedtsyrer som lagres i fedtvævet. Sker denne proces over længere tid, kan det resultere i overvægt og øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes.
Det positive er, at HCFS ikke består af ren fruktose og dermed ikke skaber ovennævnte ravage i kroppen. I virkeligheden har den mest anvendte form for HFCS næsten samme komposition som sucrose på trods af navnet. Betegnelsen high fructose corn sirup blev givet for at kende forskel på denne type og almindelig corn sirup. Det har altså ikke noget med fruktoseindholdet at gøre. Både HFCS og sucrose består af ca. 50 % glukose og 50 % fruktose. Flere randomiserede kontrollerede forsøg har påvist at på kort sigt er der ingen forskel i de to sødestoffers påvirkning af blodsukker, insulinudskillelse eller appetithormoner.
Påstand nr. 4: Det bliver et problem når det tilsættes læskedrikke i flydende form
Ser man på forklaringen i punktet ovenfor giver dette postulat heller ikke mening. Da sports- og energidrikke blev introduceret var det hovedsageligt indeholdende ren fruktose da det har en lav GI (glykæmisk indeks). Dette er ikke tilfældet i dag, og igen må det understreges at HFCS ikke er en større synder end andet sødestof.
Læs: Glykæmisk indeks
Konklusionen er..
Som den vågne læser sikkert har konkluderet er HFCS altså ikke den store helbredsfare det bliver blæst op til. Desværre kan et enkelt studie, ofte med mediernes hjælp, hurtigt tage om sig og blive den endegyldige sandhed, hvis det giver os et svar på et problem; i dette tilfælde fedmeepidimien i USA og stigningen i antallet af diabetikere. Sandheden er, at en enkelt fødevare sjældent bærer skylden i sig selv, hvorend vi gerne ville. Vi er nødt til at se den i en større sammenhæng! Årsagen til fedmeepidimien i USA er mere stillesiddende arbejde, mindre fysisk aktivitet og en lettere tilgængelighed af billige, energitætte forarbejdede fødevarer proppet med sukker, fedt og salt i alle afskygninger.
Vær derfor ikke bekymret over HFCSs indmarch i Danmark. Hvis du generelt spiser efter kostrådende og dyrker regelmæssig motion, så skal du ikke være bange for at indtage HFCS nu og da 🙂
)
