En huskeliste er et udemærket strukturereringsværktøj, så længe den ikke bliver dødsens lang og giver dig en følelse af uoverskuelighed og stress. For mig giver det en tilfredsstillelse at krydse punkterne på listen af, og se hvad jeg har ”udrettet”. Og hvis du strukturerer listen “rigtigt” kan du både undgå at stresse over dine gøremål og endda bruge dem til at nå mere langsigtede og for eksempelvis sundhedsrelaterede målsætninger.
Kan din huskeliste deles op i kategorier?
Hvis dine lister har det med at blive for lange kan du 1. selvfølgelig overveje, om du har for meget at se til, om det er midlertidigt, og om du kan vælge noget fra, eller 2. inddele dine to do’s i kategorier og se nærmere på, hvad det er for en type ting, som fylder i dit hovede og på din to do-liste.
Lær at skelne mellem ‘nice to’ og ‘need to’
Mange af os vil gerne en masse og helst det hele på én gang. Sommetider tager jeg mig selv i at skrive både akutte, vigtige nu-og-her to do’s (daglige/ugentlige) på samme seddel som de mere “unødvendige” aktiviteter, som jeg gerne vil lave eller lære på sigt (månedlige/årlige). Og så kan listen altså blive lang.
Prøv at se på din huskeliste. Måske laver du en ny hver dag eller uge, eller måske har du en note på din telefon. Indeholder den både akutte to do’s – deadlines, aktiviteter OG mere langsigtede could do’s – aktiviteter, mål…? En to do kan være at tage på posthuset eller at planlægge menuen til morgendagens gæster. En could do kan være snart at lave den der lækre pastaret, som du smagte i Italien, at sætte de nye hylder op eller at få hørt den der CD, som du har fået anbefalet.
Hvis du formår at skelne mellem nødvendigheder og muligheder – to do’s og could do’s – need to do og nice to do, kan du spare dig selv for en masse stress, over de ting du ikke når. Det er de ting, som du ikke når, og som bliver ved med at stå på listen, som stresser. Det er unødvendigt at stresse over de ting på could do-listen, som “bare” er nice to do.
LÆS OGSÅ: Målsætinger – engageret vs. dedikeret
Lav både en ‘to do’-liste og en ‘could do’-liste
Hvilke gøremål og aktiviteter hører til på hvilken liste? Hvis du har “store” målsætninger eller aktiviteter på din could do-liste, som ikke haster nu og her, for eksempel at lære at fotografere eller at skrive en opgave, en artikel eller en bog, kan du dele den op i mindre to do’s som brainstorming, research, udkast og færdig tekst. Så er det nemmere at følge aktiviteten til dørs, uden at stresse. På den måde har du nemlig hele tiden, noget du kan krydse af på din to do-liste.
Herunder kan du se et eksempel på en huskeliste. En ‘to do’ med nødvendigheder og en ‘could do’ med ønskeaktiviteter, målsætninger og aktiviteter der udspringer af målsætninger. Du kan opdatere din to do-liste dagligt, ugentligt eller med et par dages mellemrum, som det passer dig.
| To do’s | Could do’s |
| På posthuset Sende jobansøgning Købe fødselsdagsgave til x Skrive blogindlæg Bestille tid til frisøren Planlægge menu til fredagMålsætning: Aktiv livsstil Researche på dansemuligheder i fitness, på danseskoler mm. Målsætning: Sund livsstil Målsætning: Lære at fotografere |
Spille guitar Lære at danse salsa (målsætning: aktiv livsstil) Meditere Lave sunde snacks (målsætning: sund livsstil) Inspiration til sunde madpakker (målsætning: sund livsstil) Kigge på lejligheder Lave den der ret, som vi smagte på ferien Brainstorme på artikelemner Fotografere (målsætning: lære at fotografere) Skifte tandlæge Vaske gulv Læse ”1984” Lave annoncer på Trendsales Sy nederdel op |
På denne måde kan du afkrydse på to do-listen, og når den er klaret, har du frihed til at tage could do-listen frem og finde inspiration i andre aktiviteter og eventuelle målsætninger. Så kan du bruge din tid både effektivt og i overensstemmelse med dine langsigtede mål. Og endda gøre det overskueligt og uden at blive stresset over, at du ikke når dine could do’s, fordi de optræder på den forkerte liste.
LÆS OGSÅ: Motivation – en fysiologisk forklaring
