Vegansk jul føles måske lige lovligt anderledes – især hvis du ikke allerede er vegetar eller veganer. Men kan vi lokke dig til at spise mere grønt i denne jul?
Om du har lyst til at gøre julen 100% grøn, eller om du har lyst til inspiration, så har vi her samlet de bedste og mest lækre veganske juleopskrifter!
Juleaften
Træt af den gammelkendte brune sovs? Så skal du prøve Tranebærsovs! Trænebærsovs giver et dejligt friskhed og lidt bittert til det nogle gange lidt tunge julebord.
Er du ikke træt af den brune sovs – og vil du gerne prøve en vegansk version? Så findes der selvfølgelig også en vegansk brun sovs med et lille twist.
Den bedste rødkål til julebordet er en hjemmelavet rødkål! Her får du en opskrift på en nem og krydret rødkål.
Vil du have en hovedret? Så har vi her på Carrotstick en rigtig lækker julepostej med hasselnødder, svampe og æbler!
Juleaften og til julefrokosten
Savner du fisk og specielt fisk, når du sætter dig ved julebordet? Så er der her en opskrift på veganske karrysild, som de danske veganere ikke kan stoppe med at snakke om!
Noget jeg altid har forbundet med julefrokost er bacon. Som veganer spiser jeg selvfølgelig ikke bacon fra gris, så det er fantastisk, at der nu findes en vegansk bacon. En dansk opskrift, som har taget den internationale veganske verden med storm.
Har du lyst til lidt mere friske juleopskrifter? Så er der her en opskrift på en krydret, bagt blomkål.
Du kan også spise juleinspirerede rispapirruller, som giver et lidt mere eksotisk og frisk element til julebordet.
Sidst men ikke mindst: den klassiske rødkålssalat. Hvad er julebordet uden denne skønne sag? Så sådan en har vi selvfølgelig også fundet.
Søde julesager
Krydrede og søde svenske pepparkakor. Det er den svenske version af brunkager, men de er meget lettere at stikke ud med denne dej end brunkagedej. Så find alle dine udstikkere frem og lav nogle søde figurer.
Juleaften skal da afsluttes med risalamande – og det kan sagtens lade sig gøre på vegansk facon!
Æbleskiver? Selvfølgelig! Hvad er en jul uden risengrød og æbleskiver.
Lyst til en varm, krydret drik, som er alkoholfri? Så skal du prøve krydret æblemost, som på engelsk kaldes mulled cider. Perfekt at varme hænderne på.
Vil du have en lidt mere sund variation på risalamande? Så kan du her få en opskrift, der indeholder friske eksotiske frugter, mørk chokolade og kokosfløde! Det er også den, som er på billedet.
Det var lidt inspiration til en vegansk jul – velbekomme!