Når vi handler ind, så støder vi på mange forskellige mærkningsordninger, og det kan ofte være svært at finde ud af, hvad de forskellige typer betyder. For at give dig svar på undrende, så har jeg lavet en række indlæg, hvor du kan få beskrevet det enkelte mærke. Du kan se alle indlæggene i serien her.
Du har muligvis set det lille grønne mærke med frøen på forskellige varer i supermarkedet. Der er tale om Rainforest Alliance mærket. Men hvad betyder det egentligt, når vi køber varer med mærket på? Og hvorfor skal vi “Follow the green frog”? Det kan du læse om i dette indlæg.
Hvad er Rainforest Alliance?
Rainforest alliance er en nonprofit miljøorganisation, som er internationalt kendt og anerkendt. Deres hovedkontor er placeret i New York, men de har underafdelinger i hele verden. Mærket er et privat miljømærke, som sidder på produkter som kaffe, chokolade, te, frugt, blomster, papir og møbler. Disse produkter har opnået mærkningen, fordi de kommer fra landbrug og skove med Rainforest Alliance certificeringer. Rainforest Alliance organisationen certificerer ikke produkter, men producenter har mulighed for at mærke deres produkter, hvis råvaren kommer fra et Rainforest Alliance-område. Mærket bruges også på turistattraktioner.
Sikring af biodiversiteten
Rainforest alliance arbejder for at bibeholde biodiversitet (sikre at der er mangfoldighed af levende organismer) og sikre gode levestandarder ved at sammenkoble landbrug, virksomheder og forbrugere. Dette gøres for at skabe en verden, hvor mennesker og planter trives i fællesskab.
Disse målsætninger bliver gennemført igennem undervisning omkring sunde økosystemer i nogle af de mest miljømæssige udsatte området af verden.
Organisationen arbejder for at skabe langsigtede økonomisk gevinst for fællesskaber, hvor de belastede områder ligger. Dette gøres ved at arbejde sammen med landmænd, skovfoder og turistbureauerne om at passe på de belastede områder, men uden at det påvirker deres økonomi negativt. Dette samarbejde udmønter sig i en certificering, når virksomhederne lever op til Rainforest alliances fastsatte standarder. Disse standarder omhandler at beskytte økosystemet, velbefindende for de lokale fællesskaber samt at øge produktiviteten. Når man opnår en certificering som denne, vil man blive en del af Rainforest alliance fællesskabet, som indikeres ved brug af ’the green frog’ logoet.
Vil du gerne vide, hvilke produkter i Danmark eller andre lande som er mærket med Rainforest alliance ’the green frog’, så kan du finde det her.