(Opdateret 18. okt 2022) Et veludstyret køkken er genvejen til hurtig madlavning og mulighed for at lave flere spændende retter. Vi har samlet et udvalg af 10 af de bedste køkkenmaskiner til et veludstyret køkken, som vi anbefaler til dig, der sætter pris på godt grej og er glad for at lave mad. Hvis du har eller kender til en maskine eller noget udstyr, som du synes fortjener en anbefaling, så del det gerne med os nede i kommentarfeltet 🙂
STAVBLENDER
Vi anbefaler: Bamix stavblender
Bamix er et schweizisk mærke der har specialiseret sig indenfor blendere og foodprocessorer til både privat og virksomheder i mere end 60 år. Stavblendere fra Bamix findes i prisklassen 799-1799 kr. med varierende styrke, men vi kan f.eks. anbefale den her. De har alle sammen to hastighedsstyrker, og fungerer således både til lette og luftige ting, samt til mere tyktflydende og større mængder. Med forskellige mundstykker kan Bamix stavblenderen klare mange forskellige opgaver. Man kan f.eks. piske flødeskum på få minutter, lave mayonnaise, hummus, pesto eller grøntsagsmos samt knuse is til drinks.
Foodprocessor
Vi anbefaler: Magimix CS 5200 XL foodprocessor
Med en magimix CS 5200 XL foodprocessor har man næsten ikke behov for andre køkkenmaskiner. Der medfølger en masse tilbehør, som netop gør maskinen anvendelig i mange forskellige sammenhænge. Foruden dejkrog og metalkniv følger der f.eks. citruspresser, riveindsats og snitteindsats med til deres jubilæumsmodel. Ønsker man endnu flere funktioner, kan der tilkøbes blandt andet et bageindsats, en saftcentrifuge og julienne jern. Magimix foodprocessoren rummer 3,7 liter og har en kraftig induktionsmotor, og giver derfor god mulighed for at lave store portioner. Magimix kan blandt andet købes i her.
Du kan f.eks. prøve vores ærtepuré eller yoghurt-softice på din nye Magimix.
Ismaskine med kompressor
Vi anbefaler: Wilfa ICM-C15
Der er noget virkelig lækkert over en hjemmelavet is, hvor man 100% selv har bestemt smagskombinationen. Det svære ved at lave hjemmelavet is er at undgå de store iskrystaller som nemt opstår, når man fryser isen. Fordelen ved en ismaskine er, at man minimerer iskrystallerne i massen og dermed får en mere cremet og ensartet konsistens. Ismaskiner findes i mange forskellige størrelser og prisklasser, men skal du ud og erhverve dig en ismaskine, vil jeg anbefale en med kompressor. Med kompressor fryser ismaskinen nemlig isen med det samme, og man skal derfor ikke have en beholder stående i fryseren eller planlægge isproduktionen dagen i forvejen. Et godt bud på en ismaskine med kompressor kunne være denne sag fra Wilfa, som blandt andet kan købes hos Kitchenone.
Multijern
Vi anbefaler: Tefal snack collection multijern
Multijernet fra tefal ligner et almindeligt vaffeljern, men det giver mange forskellige muligheder i køkkenet, da der findes forskellige indsatser til f.eks. panini, bagels, pandekager og donuts som kan tilkøbes efter behov. Pladerne er belagt med non-stick belægning, så de er nemme at arbejde med og nemme at rengøre. Multijernet har en vejledende udsalgspris på 500 kr. men er ofte sat ned. Tilbehørspladerne koster 149 kr. og man kan derfor forholdsvis billigt erhverve sig en masse forskellige muligheder.
Du kan for eksempel prøve vores nemme vafler af sød kartofler eller sunde bananvafler.
Dehydrator
Vi anbefaler: Excalibur 4900
En dehydrator er en slags tørreovn, der ved lav varme langsomt tørrer fødevarerne så holdbarheden forlænges. Den er oplagt til at tørre frugter, grøntsager og urter, men er også velegnet til f.eks. hjemmelavet knækbrød, müsli og andre snacks.
Som med mange andre køkkenmaskiner findes dehydratorer i mange forskellige prisklasser – fra et par hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Denne dehydrator er forholdsvis stor, og er derfor velegnet til store portioner, samtidig med at den tørrer både horisontalt og vertikalt, hvilket giver et mere ensartet resultat.
Sous Vide og vakuumpakker
Sous vide er noget af det hotteste indenfor tilberedning i øjeblikket. Princippet er at man vacuumpakker sine råvarer og tilbereder dem i vandbad. Det er altså en virkelig nem måde at opnå et rigtig godt, mørt og ensartet resultat, der har bibeholdt sin gode smag og næring.
Det er en af de lidt dyrere køkkenmaskiner, som også fylder en del at have stående. Sous vide maskiner fås fra 499 kr. til 2999 kr. i de almindelige elektronik-/køkkenbutikker, men kræver derudover en vakuumpakker og specielle vakuumposer. Vakuumpakkeren kan selvfølgelig også bruges i andre sammenhænge uden sous viden, for at forbedre holdbarheden på råvarerne, marinere kød eller optimere pladsen i køleskabet eller fryseren. Her har vi fundet en alt i en variant så du kan komme i gang enkelt og nemt.
Blender
Blendtec Designer 625
Blendtec er en blender i topklassen, som med sin kraftige motor gør det nemt at blende alverdens ting og sager. Blendtec har flere hastigheder og forskellige programmer, der automatisk justerer hastigheden, når der skal blendes f.eks. supper og smoothies. Der medfølger en stor BPA-fri kande, som forbedre cirkulationen og dermed sørger for et ensartet resultat. Blenderen betjenes ved et touch-panel, og er derfor nem at rengøre, da der ikke er nogen knapper til at opsamle snavs.
Blendtec kan erhverves for ca. 4000 kr. og op til 9000 kr, hvis man skal have den semi-professionelle udgave, der har en endnu kraftigere motor og samtidig er mere støjsvag. Vi har selv afprøvet denne, som både er flot og effektiv.
Se også vores bedst i test – de 3 bedste smoothieblendere
Trykkoger
En trykkoger gør det hurtigt og nemt at tilberede dejlige måltider, som ellers ofte bliver fravalgt pga. den lange tilberedningstid, men kan også bruges til at få en endnu bedre bolognese. Med en trykkoger kan tilberedningstiden ofte skæres ned til en tredjedel og nogen gange mere, fordi man i en trykkoger holder vanddampen inde og dermed skaber et højt tryk. Ligesom i en sous vide mister råvarerne ikke deres vitaminer, mineraler og gode smag, hvilket også er en klar fordel i madlavningen.
Trykkogere kan fås fra 499 kr. til 2500 kr. En trykkoger i mellemprisklassen kunne være denne.
Røremaskine
Vi anbefaler: Kenwood KMM770
Der findes mange forskellige røremaskiner på markedet, og mange har enten en fra Kitchenaid eller Kenwwod. Kenwood KMM770 har tidligere vundet forbrugerrådet TÆNKs test af røremaskiner, fordi man her får mest for pengene. Der medfølger en flot stor skål i rustfrit stål på 6,7 liter, piskeris, dejkrog og k-spade med mulighed for at tilkøbe andet tilbehør, som f.eks. kartoffelskræller, råkostjern eller ismaskine. Røremaskinen giver et væld af muligheder for tilberedning og fungerer som et ekstra sæt hænder i køkkenet, så mens den pisker flødeskum eller ælter bolledejen, kan du pynte kagen eller nyde en kop kaffe. Kenwood KMM770 koster ca. 2999 kr. og ligger prismæssigt fornuftigt i forhold til kvaliteten og effekten. Andre køkkenmaskiner kan købes for ca. 1000-9000 kr.
Elkedel
Vi anbefaler: Temperaturstyret elkedel
En elkedel er ikke nødvendigvis bare en elkedel. Man kan få forskellige elkedler, hvor der er mulighed for at indstille temperaturen på elkedlen, hvis man f.eks. skal have sig et krus te, hvor vandet ikke må blive for varmt. De har typisk også en “hold varm”-funktion, som sørger for at vandet holder den ønskede temperatur i op til 30 minutter. De koster typisk 500-1500 kr, alt efter mærke og rummelighed. Det kunne f.eks. være denne retro elkedel fra SMEG.
Det kan også være værd at overveje en Quooker, som er en indbygget vandhane med kogende vand. Med en Quooker har du altid kogende vand lige ved hånden, og det er derfor lynhurtigt at blanchere grøntsager, skolde et spækbræt eller koge en portion pasta.
PFAS er et tema for mange når der skal vælges køkken udstyr, læs mere om pfas og se 10 stegepander uden PFAS
Indlægget indeholder reklamelinks.