Hvad er fedt? Og hvilket fedt er godt, og hvad er dårligt – er der noget du skal spise mere af end andet, og hvor kommer de forskellige fedtstoffer fra? Det får du svar på lige her!
Ifølge Sundhedsstyrelsen skal energien i vores kost bestå af 25 – 40 % fedt. Det er dog ikke lige meget, hvad det er for noget fedt, du spiser, for din krop har brug for forskellige slags fedt for at kunne fungere. En vigtig pointe omkring fedt er, at det indeholder dobbelt så mange kalorier per gram, i forhold til kulhydrat eller protein, – og dette er altså uden at give dobbelt så meget mæthed som protein og fedt. Til gengæld indeholder fedt en masse komponenter, som er vigtige for vores krops helt basale funktioner.
Der er to grupper af fedt: Det mættede fedt samt det umættede fedt, der omfatter monoumættet fedt og polyumættet fedt. I tillæg til det, findes der også transfedtsyrer, som jeg vil berøre sidst i indlægget.
Mættet fedt
Det mættede fedt finder vi mange steder i naturen – både fra dyr og fra planter. Men ifølge Sundhedsstyrelsen må energien i vores kost indeholde maksimalt 10% mættet fedt, da et højt indtag af mættet fedt kan have negativ indvirkning på kroppen. Mættet fedt øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning senere i livet. Det mættede fedt findes bl.a. i hårde margariner, smør, fedtet i dyrekød, fede oste, flødechokolade og Nutella.
Monoumættet fedt
Det monoumættede fedt finder vi for det meste i planteføde, men også fra dyr. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal energien i vores kost indeholde 10 – 15 % monoumættet fedt. Det monoumættede fedt findes i bl.a. olivenolie, rapsolie og andre planteolier.
Polyumættet fedt
Det polyumættede fedt finder vi også for det meste i planteføde og fisk. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal energien i vores kost indeholde 5 – 10 % polyumættet fedt. Det polyumættede fedt kan opdeles i omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer. Disse fedtsyrer er essentielle for vores krop, idet vores krop ikke selv kan danne disse fedtstoffer. Det polyumættede fedt findes i bl.a. fede fisk og nøddeolier.
Det som disse omega-3 og 6-fedtsyrer gør er, at de er med til at stabilisere hjerterytmen, og deraf sænke risikoen for hjerterytmeforstyrrelser. Det udvider blodkarrene, så blodtrykket falder og modvirker blodets sammenklumpning, hvilket sænker risikoen for blodpropper. Derudover kan det også virke dæmpende for bl.a. betændelse.
Overordnet set kan man sige, at de umættede fedtsyrer er de sunde fedtsyrer, der bidrager med en masse positive ting til kroppen, hvor mættet fedt kan være mindre hensigtsmæssigt, hvorfor man bør skære ned på dette.
Transfedtsyrer
Transfedtsyrer er blandt andet farlige, fordi man har fundet klare forbindelser mellem et højt indtag af transfedtsyrer og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Transfedtsyrer findes der en stram lovgivning omkring i Danmark, så disse er ikke længere et reelt problem. Dog skader det ikke at være opmærksom på, hvor transfedtsyrerne befinder sig. Transfedtsyrer findes naturligt i f.eks. oksekød og fårekød, men da indholdet af transfedt er meget lavt i disse fødevarer, har man valgt ikke at lovgive omkring dem.
Der hvor man bør være ekstra opmærksom er, når det gælder hærdede planteolier (findes for eksempel i mange færdigpakkede kager), der også kaldes industrielt transfedt. I Danmark findes der lovgivning omkring transfedt, der siger, at et produkt maksimalt må indeholde 2 g transfedt per 100 g olie eller fedt. Men da det findes naturligt i både smør og margarine, bør man også her begrænse sig.
Læs også: Hvad er protein?
Læs også: Hvad er kulhydrat?
Kilder: Astrup et al: Menneskets Ernæring, Nordic Nutrition Recommendations 2004, altomkost.dk, Sundhedsstyrelsen
