Sommer er lig med is! Derfor får du her en nem og hurtig måde at lave yoghurt-softice på.
Du kan bruge lige de bær, du selv bedst synes om.
Du kan også bruge en yoghurt med smag, hvis du vil tilføje mere sødme, men husk, at yoghurt med smag ofte også er tilsat en hel del sukker.
Opskriften
5-6 portioner
Ingredienser
- 400 g frosne jordbær
- 100 g frosne blåbær
- 1/2 L yoghurt natural
- 3-4 spsk flydende honning
- 50 g friske blåbær
- mynteblade
- evt. vafler
Fremgangsmåde
Kom jordbær, blåbær, yoghurt og honning i en foodprocessor eller blender, og kør det sammen, til det får en fast konsistens.
Server isen i vafler eller flotte glas og pynt til sidst med friske blåbær, mynteblade eller lignende.