Tang er meget populært i store dele af østen, hvorfor vi herhjemme også kender den bedst fra sushi. I nyere tid har vi i Danmark ikke haft megen tradition for at anvende råvaren, selvom den ellers er at finde i havet lige for næsen af os. Heldigvis er den nu begyndt at vinde mere accept i hverdagen. Tang er en super interessant fødevare, både i forhold til ernæring, bæredygtighed (lokale fødevarer), og fordi det indeholder den komplekse umamismag.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver du sund som en japaner
Forskellige typer tang
Efterhånden sælger helsekostbutikker og velassorterede supermarkeder et fint udvalg af forskellige tangprodukter. For eksempel kan du købe tangpulveret spirulina eller tørret wakame eller arame-tang, som du kan bruge i eksempelvis salater eller pesto. Andre populære typer er kelp og kombu.
Du kan finde typer med varierende tekstur. Noget er smalt og tyndt som græs, andet er smalt og med mere bid, lidt ligesom nudler. Hos fiskehandleren kan du ofte finde denne type som en meget grøn og marineret tangsalat med sesamfrø og sesam- eller peanutolie. Noget tang ligner tagliatelle pasta i sin form og tykkelse og er en god substitut herfor. Du kan også finde nori, som det “papir”, der bruges i sushi.
Tangens smag varierer også efter type. Noget smager mere af “hav” end andet. Samtidig afhænger smagens intensitet også af tilberedningsmetoden og af om tangen har været udblødt i vand, inden den bruges. Idag er der endda kommet en type på markedet, som eftersigende skulle smage af bacon. Tang indeholder som sagt umamismag, og hvis den rigtige sort udnyttes med den rigtige tilberedning, eksempelvis fritering i olie, kan du få nogle meget velsmagende smagsnuancer ud af din tang.
Tang har et stort potentiale, de fleste er bare ikke så erfarne med at bruge det som en råvare.
Anvendelse
Denne havets grøntsag kan blandt andet spises kogt, bagt, stegt på panden, tørret eller granuleret (tørret og knust til pulver). Ofte er der hjælp til tilberedning på emballagen (om det er nødvendigt at udbløde den, før du tilbereder). Ligegyldig hvordan du vælger at tilberede den, så bevares langt de fleste af de sunde indholdsstoffer, hvilket er ret ekstraordinært sammenlignet med mange andre grøntsager. Tang giver din madlavning den femte grundsmag umami, frit oversat til ’velsmag’, som for eksempel også kommer fra bouillon, kød og svampe. Vegetarer og veganere bruger også tang i eksempelvis panering for at efterligne “havsmagen” i en slags vegansk fiskefilet.
Du kan eksempelvis:
- bruge udblødt tang i brødbagning
- blende den i en smoothie (tørret eller granuleret)
- spise den tørret som en snack
- bruge den i pesto
- lave chips med fx sesam og krydderier
- udbløde og marinere det til salat
- erstatte eller blande den med pasta
- friteret sprødt og drysset over fisk eller salat
- smuldre eller pulverisere den og bruge den i panering
Næringsindhold
Tang er også en spændende råvare på grund af dens indhold af næringsstoffer. Sammensætningen af omega 3- og 6-fedtsyrer er meget tæt på at være helt ideel for mennesker. Desuden har den et højt indhold af vigtige vitaminer og mineraler, mens det også har et højt indhold af kostfibre, som er gode for fordøjelsen. Du får altså en masse mæthed med fibrene og det endda for et lavt kalorieindhold.
Hvordan får jeg fat i tang?
Desværre kræver det et godt kendskab at plukke sin egen tang, og det er samtidig besværligt. Heldigvis sælger velassorterede supermarkeder og især helsekostbutikker et fint udvalg af tangprodukter. Du kan også gå på opdagelse i de små kinesiske eller japanske butikker eller på madmarkeder, hvis du har sådan et om hjørnet. Sommetider er det også muligt, at din lokale fiskemand kan skaffe det hjem til dig, hvis du spørger efter det.
Kilde: Ole G. Mouritsen: ”Tang – i menneskets tjeneste” i magasinet ”Aktuel Naturvidenskab”, Nr. 6, 2009.
