Hvis du også gerne vil spise flere grøntsager, så prøv at bruge squash i dine retter. Det smager ikke rigtig af noget, men bidrager med en masse vitaminer og mineraler. Her er opskriften på pandekager med revet squash, så du kan nyde dine grøntsager – og så lige fra morgenstunden endda. Du kan også bruge gulerødder, hvis du hellere vil det.
Opskriften
1 person
Forberedelse: 10 min. / Tilberedning: 10 min. / I alt: 20 min.
Ingredienser
- 0,5 stk squash
- 2-3 spsk havregryn (grove/fine)
- 2 stk æg
- 1 klat smør (til stegning)
- 1 tsk sukker/sirup/honning (til ovenpå)
Næringsindhold
Per portion
Kalorier
283
Protein
17
Kulhydrat
16
Fedt
15
Fremgangsmåde
Riv squashen fint, og pres væsken ud med hænderne.
Bland med æg og havregryn i en skål, for eksempel med en gaffel.
Steg i tynde klatter i eksempelvis smør (er du i tvivl om fedtstoffer i forbindelse med stegning, så læs her)
Jeg vil lige slå et slag for disse squashpandekager, som er et hit herhjemme! Der er ingen af os der lider af glutenallergi, men vi nyder dem fordi de er nemme og super lækre! 😀
Hej Anisette
Fedt at høre, at I er vilde med opskriften derhjemme 🙂
Mange hilsner
Marie Klee
Så dejligt med en ny variation af pandekager. Jeg er vokset op med en hippiemor der brugte squash i alt mad – her taler vi alt mad? – til alle måltider – så jeg tænkte åhh – da jeg læste du brugte squash – men hey de blev jo fantastiske. Så tusind tak for at finde endu en god ide til smagfuld brug af squash ❤ kram maiken
Hej Maiken
Jeg er glad for du alligevel kastede dig ud i at lave pandekagerne, til trods for der er squash i – og så kunne lide dem 😀 Og velbekomme – tak fordi du har lyst til at følge med 🙂
Mange hilsner
Marie Klee
Hej! Jeg skal til at lave dIsse pandekager, men hvilken mængde havregryn er det?! Dl? Tak? Spsk? Jeg kan kun se en bindestreg nemlig!
Hej Signe. Der står 2-3 spsk. Det er bare visningen af siden som driller 🙂
Mange hilsner
Marie
Hej. Hvad er cøliaki, og kan det evt. Erstattes med noget andet? Vh Birgitte
Hej Birgitte,
Cøliaki betyder glutenallergi. Der var er et problem med visningen af opskriften, så “havregryn – glutenfri hvis du har cøliaki” blev delt op i to linjer. Der skal bare stå 2-3 spsk havregryn, ikke noget med cøliaki, det er nu slettet for overskuelighedens skyld 🙂
Mange hilsner
Marie