I sidste indlæg om spiseforstyrrelser talte vi om, hvordan sundhed er mere end hvad du spiser og hvordan du træner, sundhed indebærer også din psyke og mentalitet. Spiseforstyrrelser er et emne der tit bliver overset når man taler sundhed, fordi det er så komplekst at arbejde med og et felt helt for sig selv. Derfor synes vi her på carrotstick at det er på sin plads at vi forsøger at sprede lidt lys på spiseforstyrrelser. Det er et følsomt emne og vi kan naturligvis kun komme med generel information. Hvis du er i tvivl om du eller en du kender er i fare for bulimi, kontakt din læge.
Det første indlæg i serien var om anoreksi og kan læses her.
Kort om bulimi
Bulimi er den anden af de mest omtalte spiseforstyrrelser. Når vi skriver spiseforstyrrelser tænker vi ofte på en, som sulter sig eller en, som kaster op, men der er mere og det vil komme senere i serien. Bulimi er dog mere end overspisning og opkast.
Der findes forskellige former for bulimi alt efter hvordan opførelsen er
Den mest almindelige er bulimia nervosa, purge sub type. Denne type involvere opkastning.
Den er den “klassiske”, hvor vedkommende tvinger sig selv til at kaste op efter måltiderne, som oftest er ædeflip, hvilket de forsøger at skjule. Ædeflippene vil ofte foregå i smug og vil fortsætte indtil det gør ondt i maven, vedkommende mister simpelthen kontrol over situationen og prøver at nulstille via afskaffelse af kalorierne bagefter.
Men en person med bulimi kan også blive så angst for mad at de kaster op uden at have overspist og haft ædeflip. Der kan også her være brug af afføringsmidler og lignende.
En anden form for bulimi er bulimia athletica, hvor personen motionerer helt overdrevet for at slippe af med kalorierne på den måde. Ikke blot som “åh nej, jeg spiste for meget kage, jeg træner lidt hårdere i morgen”, men som i at alle kalorierne skal forbrændes for at de føler sig “rene” igen.
Anoreksi og bulimi kan begge findes i nogle tilfælde af spiseforstyrrelser. Dette kan være en person, som både sulter sig, men også kaster op.
Bulimi, ligesom anoreksi, har den højeste forekomst hos unge kvinder og der er tilfælde hvor den har ramt så tidligt som i 8 års alderen.
De kliniske kriterier for bulimi er:
- Man har en urealistisk opfattelse af sin krop, hvor man er bange for at være eller blive for tyk, selv om ens vægt er normal
- Ukontrollerede spiseanfald mere end to gange om ugen i mere end tre måneder
- Cravings, dvs. ukontrolleret trang til at spise
Man forsøger at holde vægten nede ved at gøre mindst én af følgende ting:
- Man kaster op
- Man tager afføringsmidler
- Man tager slankepiller
- Man tager vanddrivende medicin eller stofskiftemedicin
(Kriterier opstillet af netpsykiater.dk)
Der er altså her ingen vægtgrænse som der er ved anoreksi. Det kan derfor være sværere at finde ud af om en nærværende lider af det, da vægten ikke vil falde lige så drastisk som ved anoreksi.
Nogle symptomer at kigge efter er:
- Besøger altid toilettet lige efter middagen
- Hævet ved hals og ansigt, væskeophobning
- Klager over mavesmerter og/eller forstoppelse
- Tandkødsbetændelse
- Foragt for sig selv og frygt for vægtøgning
- Skader – pga. overbelastning ved motion
Behandling
Ligesom ved anoreksi og alle andre spiseforstyrrelser er det vigtigt at indse at det er en psykisk lidelse, men med fysiske bivirkninger eller symptomer. Du kan derfor ikke hjælpe vedkommende ved blot at påtale problemet eller bede personen stoppe eller spise anderledes.
Ved spiseforstyrrelser skal der samtaleterapi til, samt medicin for mulige følgesygdomme såsom depression, angst og personlighedsforstyrrelser, som ofte er set hos folk med bulimi og som egentlig kan være grundlag for spiseforstyrrelsen.
Indlæggelse vil typisk forekomme ved komplikationer af sygdommen såsom hjertestop eller selvmordstanker. Det vil altså ikke være bulimien selv, som er den primære årsag i mange af tilfældene.
