Så fortsætter serien med spiseforstyrrelser. Vi har tidligere kigget på anoreksi og bulimi.
Binge Eating Disorder også kaldet BED.
Den har ikke rigtig et velkendt, dansk navn, da den ikke er så udbredt som anoreksi og bulimi, selvom den nok er den tredje mest kendte spiseforstyrrelser. Den kaldes dog nogle gange for tvangs-overspisning.
Kort sagt er BED at have ukontrollerede ædeflip på flere tusind kalorier på meget kort tid. Forskellen mellem bulimi og BED er, at folk med BED har voldsommere ædeflip og ikke forsøger at kaste op bagefter eller gøre andet for at rense sig for maden.
Binge Eating Disorder vil derfor ofte føre til en drastisk vægtøgning, hvilket er skadeligt for sundheden, da det kan medføre livsstilssygdomme som blandt andet type 2 diabetes. Det er dog ikke alle, som er overvægtige. En del af personerne, som lider af BED, har yoyovægt, da de vil svinge mellem ædeflip og slankekur for at korrigere for ædeflippene.
Men Binge Eating Disorder er ikke kun farlig på længere sigt. På kortere sigt kan voldsomme ædeflip få mavesækken til at strække sig til grænsen, hvor den revner, hvilket kræver omgående medicinsk behandling. Der kan desuden opstå forstoppelse, oppustethed og smerter.
Kliniske kriterier for Binge Eating Disorder er:
- Indtagelse af en større mængde mad end andre normalt spiser i en tidsafgrænset periode.
- Kontroltab under selve overspisningen.
- Følelsen af ikke at kunne stoppe eller kontrollere hvad og hvor meget.
Overspisningsepisoder er forbundet med minimum 3 af følgende:
At:
- Spise hurtigere end normalt
- Spise til ubehagelig overmæt
- Spise store mængder mad uden at være sulten
- Spise alene på grund af skam over mængderne
- Føle væmmelse ved sig selv, selvforagt, nedtrykthed
- eller skyld efterfølgende
- Betydelig forpinthed / ubehag
- Hyppighed: Mindst 2 episoder/uger i 6 måneder.
- Ingen kompenserende adfærd
Behandling
Det er en sygdom, som typisk er svær at komme i behandling for, og mange vil gå flere år uden behandling. Det er en sygdom, som er svær at behandle, da den ligesom de andre spiseforstyrrelser er psykisk.
Et problem ved Binge Eating Disorder er, at man ikke kan fjerne genstanden, de er afhængige af, da mad jo ikke kan skæres væk fra folks liv.
Sygdommen vil ofte have sin debut i 18-25 alderen og ses oftest hos kvinder.
Så hvad gør du, hvis du føler, at du er på vej ud i Binge Eating Disorder, eller kender en som er?
- Hvis det er dig selv, så prøv at skrive ned efter et ædeflip, hvad dag det er, og hvad du spiste. Dette kan være svært, ja nærmest smertefuldt, men kan hjælpe dig med at se et mønster i det og kan hjælpe med den professionelle hjælp senere hen, da de får en ide om, hvor omfattende sygdommen er.
- Hvis det er en, du kender, som du frygter er på vej ud i sygdommen eller allerede har den, så skal du være forsigtig med, hvordan du henvender dig til personen. Men især folk med spiseforstyrrelser vil mene, at det er deres egen skyld, at de reagerer, som de gør. Det er derfor vigtig, at de ikke føler sig dømt.
- Tal med og støt personen uden at påtvinge behandlingsmuligheder. Foreslå i stedet at gå med eller at undersøge muligheder med personen. Bebrejd aldrig personen.
- Du kan søge hjælp hos din egen læge og blive henvist til en psykolog og diætist derfra.
Det er kun ved akutte komplikationer af sygdommen, at omgående lægehjælp kan søges. For eksempel ved fysiske komplikationer efter et ædeflip, eller hvis sygdommen får andre psykiske konsekvenser såsom selvmordstanker. I dette tilfælde kan der søges hjælp hos en psykiatrisk skadestue.
Personen vil dog her blive behandlet for selvmordstankerne, men spiseforstyrrelsen vil oftest også blive påtalt og observeret.
Du kan læse mere om psykiatriske skadestuer og finde den nærmest dig her.
Kilder: Månedsskrift for almen praksis
