“At sanke” er et gammelt begreb, der faktisk betyder “at samle”. Når man sanker, samler man mad ude i naturen såsom: bær, æbler, urter og svampe. I gamle dage kunne de fattige også få lov til at sanke rester på bondens mark. Det at sanke, er blevet mere udbredt igen, efter “det nye nordiske køkken” rigtig slog igennem for nogle år siden. Her gøres der brug af vilde fødevarer, som kokke samler i de danske skove og naturområder. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om det at sanke, og måske selv komme igang med det, så har vi samlet en masse god inspiration til dig lige her.
Gode hjemmesider og apps
“Sanker” er en super fin hjemmeside, til dig der gerne vil begynde at sanke. Hjemmesiden giver dig et overblik over regler og lovgivning omkring sankning, og en kalender der viser hvilke råvarer du kan finde i naturen i årets løb. Sanker har også en app som man kan downloade, så man nemt og hurtigt kan få hjælp til sin sanketur.
Denne hjemmeside minder om “Sanker”, men har udover gode råd til sankning, også en eventkalender så du kan komme med på sanketurer. Hjemmesiden har også opskrifter, så man kan få inspiration til hvordan man anvender sin sanke fangst i køkkenet. Byhøst har selvfølgelig også en app, hvor alle kan gå ind og markere steder, hvor man kan sanke i landet.
Bøger
Sank
Denne bog er supergod til begyndere i sankeverdenen. Den indeholder billeder og beskrivelser af 70 spiselige planter, som du kan finde i den danske natur. Derudover kan du også finde opskrifter på “sankemad”, så du kan få brugt din sankede sager i madlavningen.
Køb bogen her – 279,95 kr (reklamelink)
Vild
Denne bog er skrevet af Thomas Laursen, som er en af dem der samler spiselige planter til de danske restauranter i naturen. Han giver et grundigt indblik i, hvilke planter du kan finde i naturen, hvor de vokser og hvilke der kan spises. Thomas tager dig med ud på sine egne sanketure i bogen, og præsenterer til sidst i bogen retter med naturen i centrum.
Køb bogen her – 300 kr (reklamelink)
Spiselige vilde planter
I denne bog får du 40 forskellige vilde planter grundigt beskrevet og vist, så du selv kan gå ud og finde dem i naturen. Til hver af de 40 planter følger også en lækker opskrift, så du kan afprøve madlavning med dine vilde planter.
Køb bogen her – 99,00kr (reklamelink)
Vigtige ting du skal vide
Giftige planter
Når du beslutter dig for at tage ud at sanke, kan det være en god ide, at tage billeder med af de ting du gerne vil finde. Mange planter i naturen kan ligne hinanden, og det er derfor en god ide at gå efter planter med markante/særlige kendetegn, så du ikke er i tvivl om, hvad du plukker. Er du på nogen måde i tvivl om, hvad du har fundet, skal du altid lade være med at spise det. Skulle uheldet ske, og du får spist noget, som du ikke ved om er giftigt, skal du straks ringe til den landsdækkende Giftlinje på tlf: 82 12 12 12 hvor du kan få akut vejledning og behandling.
Udstyr
Når du tager ud og sanker, er der nogle ting som er gode at have med, som vil gøre din sanketur nemmere. Først og fremmest er praktisk tøj og gode sko et must. Naturens planter vokser alle mulige og umulige steder, så du kan blive sendt på lidt af en vandretur. Derudover kan en god havesaks og en skovl være en god idé, da mange planter ikke er nemme at få op af jorden eller af grene og buske.
Du skal selvfølgelig også have nogle poser, bøtter eller kurve med til at indsamle dine planter i. Elastikker og eller snor kan også være meget praktisk til vilde blomster eller urter, som man ønsker at binde sammen i bundter.
Sidste råd
I naturen er det ikke altid man finder lige mange spiselige planter, og det kræver øvelse at blive god til at spotte naturens mad. Men med lidt tålmodighed og når man bliver bedre kendt i de naturområder man ønsker at sanke i, kan man få nogle lækre ting med hjem. Derudover kan det være en god idé, at tage med en ekspert ud og sanke første gang. Hold evt. øje med Klara fra Vilde Råvarer, som arrangerer sanketure.
Rigtig god fornøjelse 🙂