For mig har pandekager den ultimative hygge-faktor. Jeg kan altid spise dem og nød dem gerne til morgen, middag og aften, hvis jeg kunne. Den originale pandekage er baseret på hvedemel, som har et højt indhold af letoptagelige kulhydrater, som kan gøre blodsukkeret ustabilt. Derfor jeg har prøvet mig lidt frem og fundet en opskrift på pandekager, som indeholder hvedemel og en stor del groft rugmel. Det grove rugmel er med til at skabe et mere stabilt blodsukker, men har også den gode effekt, at det give en bedre mæthedfornemmelse, som gør, at man ikke så nemt overspiser.
Jeg spiser dem primært sammen med honning eller frisk frugt for at tilføje noget sødt.
Opskriften
ca. 10 pandekager
Ingredienser
- 3 æg
- 5 dl mælk
- 5 dl hvedemel
- 2 dl groft rugmel
- 4 tsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk bagepulver
- neutral olie til stegning
Fremgangsmåde
Slå æg ud i en skål og pisk dem sammen. Tilsæt mælk og pisk yderligere. Tilsæt herefter resten af ingredienserne og pisk sammen. Sørg for at piske dejen grundigt, så den bliver luftig. Juster konsistensen efter smag. Jeg kan bedst lide, at dejen er ret flydende, men du kan selv vurdere, hvad der fungerer bedst for dig. Kom dejen på en varm pande i midten. Diameteren skal cirka være 10 cm, så får du det bedste resultat, da pandekagen flyder ud og hæver på grund af bagepulveret. Steg dem ved jævn varme og hold øje med dem.
Server dem med lige det, som du har aller mest lyst til, så smager de aller bedst.
Hvis jeg bruger pandekagerne som dessert, så kommer jeg mere sukker i (cirka 2 tsk. yderligere). Jeg har ikke prøvet opskriften med sødemiddel, da jeg selv foretrækker hvidt sukker, da jeg synes det smager bedst. Du er velkommen til at prøve at erstatte sukkeret med sødemiddel, og du må meget gerne skrive, hvilken mængde du brugte.