Denne (semi)raw brownie er intet mindre end genial! Den er sprængfyldt med vitaminer, mineraler, kostfibre, antioxidanter og gode fedtsyrer. Den er super sund og et godt alternativ til traditionel brownie. Den mørke chokolade kan skiftes ud med en lidt lysere, hvis man synes kakaosmagen bliver for overvældende. I stedet for solsikkekerner, kan man også bruge cashewnødder, macadamianødder eller mandler. Solsikkerkerner er bare et meget billigere alternativ end nødder. Kagen kan sagtens fryses ned, så man har til senere.
Du kan også prøve denne sunde brownie med nøddemel, som er sødet med blandt andet bananer.
Velbekomme 🙂
Opskriften
1 brownie (cirka 4 personer)
Ingredienser
- 100 g dadler (uden sten)
- 80 g solsikkekerner
- 2 spsk frosne blåbær
- 2 spsk kakao
- 1 spsk hampeprotein (kan undlades)
- 1 knsp salt
- 4 stk mørk chokolade (70%)
- pistacienødder og/eller frysetørrede bær (til pynt)
Fremgangsmåde
Hak dadlerne i mindre stykker, og varm blåbærrene godt igennem i en gryde, ovn eller mikroovn.
Kom dadler, solsikkekerner, blåbær, kakao og salt i en foodprocessor eller blend det sammen med en stavblender (brug evt. lidt vand hvis det ikke kan køre rundt).
Beklæd et lille fad/form med husholdningsfilm, og fordel massen deri.
Smelt chokoladen og hæld over brownien.
Pynt med pistacienødder eller frysetørrede bær. Stil i køleskab til chokoladen er stivnet. Et lille tip: er også lækker med lakridspulver 🙂