Økologiske fødevarer inddeles i tre grupper, herunder frugt og grønt, brød og korn samt produkter fra dyr (kød, mælk, æg, og så videre).
Inden for de tre grupper er der forskellige typer af regler, som fødevarerne inden for denne gruppe skal skal overholde, hvis de skal sælges som økologiske varer.
Frugt og grønt må ikke sprøjtes med sprøjtegifte, og der bruges kun naturlig gødning af afgrøderne. Det betyder for den frugt og grønt, som vi kan købe i supermarkederne, at deres indhold af kemikalierester er lavere end hos konventionelt frugt og grønt. Når man bruger råvarer, hvor skallen også anvendes, er dette særlig relevant. Når råvareren skrælles eller pilles, er det mindre relevant. Dermed ikke sagt, at der ikke vil kunne gå kemikalierester igennem en skræl, men råvareren er bedre beskyttet.
Brød og kornprodukter har samme udgangspunkt som frugt og grønt. Der anvendes ikke sprøjtemidler og der gødes kun med naturlig gødning. Desuden anvendes der ikke stråforkortere. Korn og kerner males for at få mel, som så i sidste ende bliver til mel. Derfor kan man bruge samme tankegang som med frugt og grønt med skal; jo mere forarbejdet det er, jo mindre vil der i sidste ende være af rester i produktet. Igen er det en meget forenklet måde at sige det på.
Produkter fra dyr handler i langt større grad om deres foder samt deres levevilkår. Økologiske dyrs foder er også økologisk, og er derfor fri for diverse kemikalier, som for eksempel hormoner og medicin. Derudover er der krav til, hvor meget plads de skal have i deres bure eller folde, samt hvor mange dage om året de er udendørs. For æg er det oftere et spørgsmål om dyrevelfærd, mens det i mælk, smør og ost handler om hvilke typer ingredienser der også anvenes efterfølgende i produktionen.
Når alt dette er sagt, og med henblik på et SU-venligt budget og på at undgå flest mulige kemikalier i maden, så vil jeg anbefale, at man først og fremmest gør op med sig selv, hvilken af grupperne, der er vigtigst for en selv. Der er jo helt klart også en dyrevelfærdsvinkel inde over, og den synes jeg også, at man skal overveje.
Hvis jeg skal råde udelukkende med henblik på kemikalier, så vil jeg råde til at købe frugt og grønt økologisk. Ud fra min viden og den forskning, som jeg er bekendt med, så er mængden af kemikalier mere koncentreret i frugt og grønt, end den er i kødudskæringer. Dette er grundet den oftere lange tranport, der er på denne gruppe. Kød fra danske supermarkeder er derimod oftest produceret i Tyskland, og skal derfor ikke transporteres ligeså langt.
Jeg vil dog give det råd, at man skal være opmærksom på, når der er tilbud på økologisk kød. Jeg ved, at Føtex ofte har 20-25 % på deres økologiske varer på en bestemt dag, så vær opmærksom på netop dette tilbud, da det kan spare en for mange penge.
Med hensyn til korn og kornprodukter vil jeg anbefale, at man særligt ved korn, kerner samt nødder holder sig til de økologiske, hvor man hvad angår mel måske i større grad kan springe over en gang imellem. Jeg kender desværre ikke noget til forskning på dette område i forhold til frugt, grønt og kødprodukter, og derfor vil jeg ikke udtale mig mere konkret om det.
Herudover ved jeg, at storkøkkenerne køber tungere og grovere grøntsager økologisk, da det i den totale sammenhæng giver en højere økologiprocent. Måden man kan bruge samme koncept på er ved netop at købe de mættende og grove grøntsager (for eksempel rodfrugter og kartofler) økologisk. De giver en god mæthedsfornemmelse, og derved får man mere for sine penge per kilo.
Hvis der er nogen, der har yderligere spørgsmål, så er de selvfølgelige meget velkommne til at kontakte os her, så kan jeg uddybe yderligere eller skrive endnu et indlæg om emnet.
