Her får du opskriften på en omgang lækker, frisk iste lavet med matchapulver, der består af knuste grønne teblade. Du kan også bruge almindelig grøn te i opskriften. Her skal du blot lave en omgang almindelig grøn te og lade den køle lidt ned inden du tilsætter resten af ingredienserne og masser af isterninger. I denne opskrift anvendes agavesirup til at søde med, men du kan sagtens bruge andre former for sødme, som passer dig bedre.
LÆS OGSÅ: Matcha te – den nye trend.
Opskriften
Ca. 1 liter færdig iste
Ingredienser
- 4 g matcha (eller tre teposer med grøn te)
- 3 tsk agavesirup
- 1 L vand (evt. vand med brus)
- 50 ml koldt vand (til piskning af matcha)
Fremgangsmåde
Matchapulveret røres op med de 50 ml. koldt vand til klumperne er væk. Du kan anvende et lille piskeris, men det er allerbedst at bruge en japansk bambuspisker, der er særligt god til at fjerne klumperne.
Tilsæt agavesirup. Tilsæt derefter vandet (eventuelt med brus).
Tilsæt to limefrugter skåret i tynde både. Slut af med at tilsætte nogle myntestilke og isterninger og server.