Disse skyrboller er super sunde, fyldt med fibre, protein, sundt fedt, vitaminer og mineraler. Men det er ikke det bedste – de er simpelthen så nemme og hurtige at lave! De mætter meget, kan fryses ned, skal ikke hæve, er perfekte til madpakken, kan spises uden pålæg og holder sig friske og svampede længe, hvis de opbevares på køl.
BEMÆRK: Bollerne skal køle helt af før de kan spises.
Du kan også komme græskarkerner eller solsikkekerner ovenpå for at få lidt mere knas og umami-smag.
Skyr-bollerne kan for eksempel bruges som morgenboller, til frokostsandwich eller til at holde blodsukkeret stabilt, når klokken 16-sukkertrangen melder sig.
Opskriften finder du også i vores kogebog “Gulerødder”, sammen med en masse andre lækre opskrifter. Læs mere om bogen og bestil den her: Saxo.com
Vil du læse mere om gluten så klik her: Hvad er gluten? Og skal jeg holde mig fra det?
SE OGSÅ: Glutenfri stenaldermuffins
Opskriften
6-8 boller
Forberedelse: 15 min. / Tilberedning: 20 min. / I alt: 35 min.
Ingredienser
- 250 g skyr (eller kvark/fromaige frais)
- 100 g havregryn (grove/fine)
- 2 stk fintrevne gulerødder (kan undlades)
- 3 spsk chiafrø
- 2 spsk HUSK-pulver (eller andre loppefrøskaller)
- 1 tsk salt
- 1 tsk honning
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 160 grader varmluft (eller 175 grader almindelig luft).
Bland ingredienserne sammen i en skål til en tyk grød, der næsten er som modelervoks. Hvis den ikke er klistret så put lidt vand i.
Form bollerne med hænderne og drys eventuelt græskarkerner eller solsikkekerne på.
Giv dem 20-25 minutter på 160 grader varmluft. Spis dem når de er blevet kolde, ellers kan de godt være lidt klæg.
Se flere billeder ved at trykke på tallene i billede boksen. Velbekomme! 🙂
Jeg må bare rose jer for disse boller. Jeg har efterhånden eksperimenteret med meget bagværk uden mel, og disse må siges at være nogen af de bedste, jeg er stødt på. Og så er de bare så nemme at lave. Tak for en fantastisk opskrift!
Ej hvor skønt at høre! Tusind tak fordi du følger med 🙂
Hej er de 112 kalorie pr bolle, ved 6 eller 8 boller?
Hej Rikke,
Det er per bolle 🙂
Hilsner fra Cecilie
Er det den gule fiberhusk, der benyttes i denne opskrift? Kh
Hej Stefanie
Tror ikke det har den store forskel 🙂
Hilsner fra Cecilie
Ingen hævemidler ? Og hæver bollerne op?
Hej Hanne,
Nej ingen hævemiddel skal bruges i denne opskrift. Loppefrøskallerne gør dog, at de “hæver” lidt og bliver lidt “luftige” 🙂
Cecilie
Kan mam fryse bollerne?