Jod:
Mænd: 150 ug
Kvinder: 150 ug
Hvad gør det?
Jod er hovedsageligt koncentreret i skjoldbruskkirtlen og den primære funktion er at sikre produktionen af hormonerne thyroxin og triiodothyronin som produceres i skjoldbrusskirtlen. Disse hormoner regulerer det basale stofskifte, øger absorptionen af kulhydrat, forstærker virkningen af adrenalin og mange andre ting.
Jodmangel kan resultere i struma som er en udposning på halsen som resultat af en forstørret skjoldbruskkirtel. Dette har tidligere været en udbredt sygdom i Danmark, hvorfor der i dag er tilsat jod til det meste købesalt i supermarkederne.
Hvis jod indtages i for store mængder (over 2 mg/dag) kan det resultere i toksisk struma, hvor skjoldbruskkirtlen forstørres som resultat af for høje niveauer af de tidligere nævnte hormoner.
Hvor kan du finde det?
Jod kan bl.a. findes i fødevarer som:
– Bordsalt (1830 ug/100 g)
– Makrel i tomat (47 ug/100 g)
– Torskerogn, konserves (59 ug/100 g)
– Letmælk (18 ug/100 g)
Natrium:
Bonusinfo: 1 g natrium = 2,5 g salt
Mænd: 575 mg (1,4 g salt)
Kvinder: 575 mg (1,4 g salt)
Hvad gør det?
Natrium spiller sammen med kalium en vigtig rolle i forhold til cellerne og opretholdelsen af væskebalance indenfor/udenfor cellens membran. Dette sker ved aktiv udveksling af kalium- og natriumioner fra indersiden til ydersiden af cellens membran og omvendt.
Akut mangel på natrium kan resultere i kramper, appetitmangel og kredsløbsforstyrrelser. Dette sker dog sjældent ved alm. kost, da saltindholdet i mange fødevarer er højt – især kødpålæg og forarbejdede fødevarer.
For højt indtag af natrium kan resultere i forhøjet blodtryk. I Danmark indtager vi for meget natrium i forhold til anbefalingerne. Højeste daglige anbefalede indtag er 2,4 g natrium (6 g salt) for kvinder og 2,8 g natrium (7 g salt) for mænd.
Hvor kan du finde det?
Natrium kan bl.a. findes i fødevarer som:
– Råt svinekød, inderlår (66 mg/100 g – svarer til 1,65 g salt/100 g)
– Røget skinke (2405 mg/100 g – svarer til 6 g salt/100 g)
– Sild (47 mg/100 g – svarer til 1,2 g salt/100 g)
– Marinerede sild (1180 mg/100 g – svarer til 2,9 g salt/100 g)
Selen:
Mænd: 50 ug
Kvinder: 40 ug
Hvad gør det?
Selen har bl.a. indvirkning på skjoldbruskkirtlens funktion og er derudover kofaktor for ca. 30 enzymer.
Selenmangel er sjældent ligesom overdosering. Indtag på 250 mg selen kan give akut forgiftning og i alvorlige tilfælde kan dette give bl.a. leverskader.
Hvor kan du finde det?
Selen kan bl.a. findes i fødevarer som:
– Tun i vand, konserves (68 ug/100 g)
– Rå laks (32 ug/100 g)
– Æg (23 ug/100g)
– Leverpostej (19 ug/100 g)
Kalium:
Mænd: 3,5 g
Kvinder: 3,1 g
Hvad gør det?
Kalium er anden del af det vigtige samarbejde med natrium i forhold til opretholdels af væskebalancen i cellerne. Derudover spiller kalium en rolle i forbindelse med nervecellers og muskelcellers følsomhed, opretholdelse af et normalt blodtryk samt syre-base-balancen i kroppen.
Kalium findes i mange fødevarer og mangel skyldes sjældent for lidt kalium i kosten. Brug af laksativer (afføringsmiddel) gennem lang tid, gentagne opkastninger eller langvarige diarréer kan give mangel på kalium. Symptomer kan være muskelsvaghed og hjerteforstyrrelser, depression eller forvirring m.m.
Hvor kan du finde det?
Kalium kan bl.a. findes i fødevarer som:
– Rosiner (785 mg/100 g)
– Rå kartofler (414 mg/100 g)
– Rå svinemørbrad (372 mg/100 g)
– Rå tun (363 mg/100 g)
Andre Mineraler
Ud over disse mineraler findes der også andre. Grunden til at de ikke er nævnt her, er at der ikke er nogen officielle anbefalinger for indtag. Disse er bl.a.:
– Krom
– Mangan
– Molybdæn
– Nikkel
– Flour
Se også: Vitaminer og mineraler for tips til sammensætning af dine mikro- og makronæringsstoffer