Måske har du allerede hørt om eller prøvet matcha, den japanske te-trend, der sætter grøn te i nyt lys. Teen er i de sidste par år blevet inkarneret hos de amerikanske kaffe- og tekæder og er nu ved at have bredt sig til Danmark også.
Matcha te består af grøn te, der er blevet malet til fint pulver, hvilket betyder, at man altså drikker selve tebladene og ikke kun udtrækket af dem.
I Japan bliver matcha brugt ved teceremonier, og her i Vesten har den nu fået status som superfood. Matchapulveret har nemlig ekstremt mange sundhedsegenskaber, faktisk endnu flere end almindelig grøn te.
Matcha kan blandt andet:
- Øge dit energiniveau
- Fremme dit fokus og koncentration
- Booste dit stofskifte og øge din forbrænding
- Virke betændelseshæmmende
Fyldt med antioxidanter
De mange sundhedsegenskaber skyldes det høje indhold antioxidanter også kaldet for polyfenoler. Disse skulle ifølge Kræftens Bekæmpelse have en forebyggende effekt på udviklingen af kræft samt en positiv effekt på immunforsvaret. Udover antioxidanter findes der også klorofyl i matcha, hvilket er dét, der giver teen den grønne farve. Klorofyl er blandt andet med til at dæmpe sult og forbedre ilttransporten i vores krop.
Derudover findes der også en bestemt aminosyre i matcha teen, L-theanin, der har en beroligende effekt og dermed dulmer koffeinens stimulerende virkning. Netop blandingen af L-theanin og koffein er med til at øge din mentale ydeevne.
Hvordan smager matcha?
Matcha smager en del som grøn te, dog uden at være helt så bitter. Matcha smagen vil for de fleste nok kræve lidt tilvænning, ligesom med vin og mørk chokolade. Til gengæld kan du nemt spice din matcha te lidt op, for eksempel ved at tilsætte vanilje, ingefær og forskellige former for mælk (dog helst ikke komælk eller mælk tilsat kalk, da det nedsætter optagelsen af de sunde stoffer).
En anden vigtig faktor man skal være opmærksom på, før man køber teen, er kvaliteten. Da hele teen optages, er det ekstra vigtigt at købe den reneste vare. Dette kan sikres ved at købe et økologisk certificeret mærke, hvilket er lidt dyrere, men til gengæld er drøjt i brug og dermed holder længe.
Matcha pulveret kan også bruges til mange andre ting end te, blandt andet smoothies, kager, som drys på grød og yoghurt og meget mere.
Lav en Matcha Latte
Det er super nemt at lave en lækker Matcha Latte derhjemme, så snart du har matcha pulver og et bambuspiskeris. Se bare i denne lille video, vi har lavet, hvordan man gør 🙂
Matcha kan blandt andet købes her.
Kilder: Kræftensbekæmpelse.dk, byoh.dk, tekompagniet.dk