Vi bruger dem blandt andet i bagning, ovenpå bagning, i smoothies og som drys på yoghurt – chiafrø er kommet for at blive og med god grund. Det lille frø er sprængfyldt af gode næringsstoffer, og er du ikke bekendt med vidunderfrøet, kan du læse mere om det her.
Hvad er chiafrø?
Chiafrø kommer oprindeligt fra planten Salvia hispanica og voksede hovedsageligt i det centrale/sydlige Mexico og Guatemala, hvor frøene var meget vigtige for befolkningen. I dag dyrkes chiafrø fra mange forskellige planter og de dyrkes mange steder i verden i takt med, at efterspørgslen bliver større og større. Først i 2009 blev de godkendt i EU og til salg i Danmark som fødevare. Bemærk, at du skal gå efter produkter der er høstet fra den oprindelige plante: Chia (Salvia hispanica).
Ordet chia betyder oprindeligt ‘olieret’ og det er præcis hvad chiafrø er. Meget af den olie der findes i chiafrø er den såkaldte a-linolensyre (ALA) – i daglig tale kendt som omega-3 fedtsyre. Denne fedtsyre er essentiel for kroppen og skal indtages via kosten og her er chiafrø altså en god, ekstra kilde.
Ud over omega-3 indeholder chiafrø også en stor mængde af de andre makronæringsstoffer protein og kulhydrat samt hele 32 g kostfibre pr. 100 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen må man max må indtage 15 g chiafrø om dagen svarende til 2 spsk.
Det kan du bruge chiafrø til
- I madlavning som drys på salater, yoghurt og i smoothies eller som komponent i knækbrød eller grød (se vores bud på chiagrød ved at klikke her)
- Til god fordøjelse. Chiafrø suger op til 12 gange sin egen vægt og kan blandes med alle væsker – gelen og de kostfibre der er i frøene hjælper fordøjelsen og kan både drikkes rent eller anvendes i for eksempel smoothies.
- Som hudpleje. Blander du frøene med vand kan gelen holde sig et par uger i køleskab og bruges som fugtende ansigtsmaske.
Hej Jeg vil gerne dyrke Chiafrø til videresalg – kan det lade sig gøre i DK?
Kan de nå at modnes på vore breddegrader?
Kan I hjælpe?
Hej Jens.
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er jeg faktisk ikke klar over – hverken det ene eller det andet :/
Mange hilsner
Marie Klee