Går du efter parabenfrie produkter, eller vil du også undgå for mange tilsætningsstoffer i dine plejeprodukter? Konserveringsmidler er ikke udelukkende “dårlige”, da de også kan have en gavnlig effekt. Men vi skal stadig være opmærksomme. Læs med her, så får du en forklaring på hvad konserveringsmidler er, hvilke stoffer du skal styre uden om, og hvordan du kan sikre dig selv.
Sådan virker de
Konserveringsmidler bliver brugt i mange forskellige produkter. Indenfor den personlige pleje bliver konserveringsmidlerne brugt i kosmetik, cremer, lotion, solcremer, makeup, shampooer, balsam, flydende sæbe, skumbad samt hårstylingprodukter. Konserveringsmidler bliver brugt for at hæmme væksten af svampe eller bakterier. Herudover kan konserveringsmidler øge holdbarheden og forhindre at vandholdige cremer rådner. Det er derfor vigtigt, at vores cremerne indeholder disse stoffer.
Desværre har man også set, at nogen kan udvikle allergi på grund af tilsætningsstoffer såsom konserveringsmidler. Der skal dog ret store mængder til, før man vil udvikle allergi, samt en længerevarende brug af de samme stoffer. Dette kan undgås ved at skifte mellem producenter, men der er ingen garanti af den grund.
Fokus på kontakteksem
Ved allergi fra plejeprodukter udvikler man oftest kontakteksem, som betyder at huden reagerer der, hvor produktet har været i kontakt. Man kan få undersøgt, hvorvidt man har udviklet allergi igennem en lappetest. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl, om du er ved at udvikle kontakteksem.
Det er vigtigt at huske på, at konserveringsmidler bruges af en grund og ikke kan undværes. Dermed ikke sagt at vi skal acceptere at produkterne bliver over-proppet med konserveringsmidler, men vi skal huske på, at der ligger forskning bag den gavnlige effekt. I denne sammenhæng er det vigtigere at være opmærksom på, hvilke konserveringsmidler der bliver brugt. Det mest kendte er parabener, som er en hovedbetegnelse for flere stoffer. Længere forskning har vist at der er en liste af konserveringsmidler, som kan være medvirkende til at udvikle allergi:
Formaldehyd og formaldehyd-frigørere
Kendes også som Benzylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, Diazolidinyl urea, DMDM hydantoin, Midiazolidinyl urea, Methenamine, Paraformaldehyd, Sodium hydroxymethylglycinate og Quaternium-15 som er den formaldehyddonor, der afgiver mest formaldehyd.
Får du allergi for dette, er det særligt vigtigt at du sætter dig ind i hvilke stoffer der hører under denne gruppe, da den overstående ikke er fuldkommen. Du kan se mere om denne gruppe på videncenterforallergi.dk.
Iodopropynylbutylcarbamat
Kendes også som 3-iodo-2-propynylbutylcarbamat eller IPBC
Methyldibromo glutaronitrile
Methyldibromo glutaronitrile er blevet forbudt i kosmetik, men bruges stadig i forbrugsvarer, som f.eks. maling.
Kendes også under navnene 1,2-dibromo-2,4-dicyanobutane som er det kemisk navn eller handelsnavne som Euxyl K 400 og Tektamer 38.
En kombination af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone (MCI/MI)
Bliver også betegnet som Kathon
Methylisothiazolinone (MI/MIT)
Kaldes også methylisothiazoline.
Hvis du så vidt muligt undgår disse stoffer, kan du sikre dig langt hen ad vejen, men man kan aldrig sikre sig fuldt ud. Forskningen af allergiske reaktioner kræver studier over mange år, da allergi oftest udvikler sig over mange år. Det betyder i praksis, at det er svært at se virkningerne af konserveringsmidler og særligt af de nye stoffer, som skal erstatte de farlige. Vær derfor opmærksom på ingredienserne i dine plejeprodukter og vær nysgerrig. Spørg der hvor du handler, de kan muligvis hjælpe dig med at tyde nogle af indholdsstofferne.
Nemmere at vælge produkter
Hvis du synes, at disse stoffer og deres navne er for komplicerede at huske, så kan du vælger produkter med Astma-allergi Danmarks logo, da disse produkter er grundigt testet og har en minimal risiko for at give allergi. Du kan læse mere om Astma-allergi Danmarks blå krans her på bloggen. Du kan også gå efter Allergy Certified logoet hvilket sikrer, at produkterne ikke indeholder stoffer der kan medvirke til udvikling af kontaktallergier og derfor også egner sig til personer der allerede har udviklet kontaktallergi såsom parfumeallergi.
Og så til den med parabener
Parabener dækker over 6 stoffer, som hedder Methylparaben, Ethylparaben, Butylparaben, Propylparaben, Isopropylparaben, Isobutylparaben. Ifølge AllergyCertified er disse harmløse, når det kommer til allergi.
