I disse år er der et stort fokus på holistisk sundhed. Særligt er der fokus på hormonbalance, samt dét at lære at forstå sin cyklus og at arbejde med den, fremfor mod den.
Vi har talt med Laura Grubb, hvis fokus er at hjælpe kvinder til mere mere velvære, glæde og overskud, igennem den viden og de værktøjer hun giver omkring cyklus og hormoner. Hun er uddannet kostvejleder og yogalærer i yogaterapi, og så har hun et indgående kendskab til den kvindelige menstruationscyklus igennem en række spændende uddannelser.
Normalt når vi tænker cyklus, så tænker vi PMS og menstruation. Humørsvingninger, smerter, urenheder og generel ubehag er blot nogle af de ting, mange kvinder må gennemgå hver måned. Men gennem kendskab til din menstruationscyklus kan du lære at udnytte din krops “potentiale” til at få et liv i balance, som Laura beskriver det.
Faktisk menstruerer vi kvinder omkring 500 gange i vores liv. Mange af vi kvinder gennemgår gener eller uregelmæssigheder i vores cyklus, som kan skabe generelt ubehag og i værre tilfælde virke ligefrem hæmmende i hverdagen. Dog har flere og flere kvinder også fået øjnene op for, at man gennem kendskab til sin cyklus kan lære at få bugt med de månedlige gener.
De fire faser i menstruationscyklussen
I sin virksomhed udbyder Laura forskellige foredrag og kurser, hvor man kan få kendskab til sin menstruationscyklus samt få hjælp til en række problemer, fx PMS, smerter, stress og overgangsalderen m.m. Blandt nogle af de forskellige online kurser kan man eksempelvis få viden om: De fire faser i den kvindelige menstruationscyklus, og om hvordan man aktivt bruger dem i sit liv, samt viden om hvordan man kan slippe af med hormonelle ubalancer gennem yoga og den rette kost.
Lige nu udbyder Laura et gratis online foredrag, der handler om, hvordan man kan bruge de fire faser i sin menstruationscyklus til at få mere ud af sit liv. Foredraget vil give dig viden om hvilke hormoner, man bør kende som kvinde, de fire faser i menstruationscyklussen, tips til at bruge sin cyklus samt give dig konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre det i hverdagen. Foredragene afholdes den 18., 19. og 20. september.
Derudover kan du også downloade en gratis cyklusguide, der giver dig indsigt i de fire faser samt værktøjet til at få et liv i balance.
Menstruationsgener behøver altså ikke at være en urokkelig hindring, man må lære at leve med. Hos Laura Grubb kan du derimod lære, hvordan man kan arbejde med sin cyklus, fremfor at arbejde imod den. Få kendskab til din cyklus og gør kroppen til et teamwork.