Hvad er Verdens miljødag og hvad går det ud på?
Verdens miljødag er en FN dag, der markeres i hele verden den 5 juni hvert år.
Miljø Dagen blev indstiftet ved De forenede Nationers miljøkonference i Stockholm 1972 og har eksisteret lige siden. World Environment Day, er arrangeret af FN’s Miljøprogram UNEP.
Hvert år vælges et særligt tema samt et værtsland, hvor den officielle fejring af miljø dagen finder sted. Norge har som det eneste nordiske land været værtsland, nemlig i 2007. Landene har noget at være fælles om og går hånd i hånd i kampen for en bedre og grøn planet.
Bæredygtighed og miljø har også været på dagsordenen hos mange partier her i Danmark, og det er det af en god grund. De fødevarer vi indtager, luften vi indånder, vandet vi drikker og klimaet som gør vores planet beboelig stammer fra naturen. For eksempel producerer marine planter hvert år mere end halvdelen af vores atmosfære ilt, og et modent træ renser vores luft og absorberer 22 kilo kuldioxid og frigiver ilt i bytte. Ilt er essentiel for at vi kan indånde og uden ilt ville vi ikke eksistere. På trods af alle de fordele, som vores natur giver os, mishandler vi det stadig og tager det for givet. Derfor er vi nødt til at arbejde på det. Det gælder hver eneste af os og det er netop derfor at vi har brug for denne miljø dag.
Biodiversitet
Hvert år er der fokus på tidens helt store udfordringer. I år er det Colombia som arrangerer verdens miljødag. Det er den mest berømte dag for miljøindsats. I år har man valgt temaet til at være biodiversitet. Det har været en bekymring, der er både presserende og eksistentiel. Det ses i lyset af de nylige begivenheder som har været her: fra buske brand i Brasilien, USA og Australien til græshoppe angreb i Østafrika og oveni det en global sygdoms epidemi. Naturen sender os en besked, at vi b.la. skal handle og ændre på vores vaner og måde at leve på.
Biodiversitet betyder, at man understøtter alt liv på land og under vand. Man mener at al eksistens har sin betydning. Det påvirker ethvert aspekt af vores sundhed, giver ren luft og vand, næringsrige fødevarer, videnskabelig forståelse og medicin kilder, naturlig sygdomsresistens og klimaforebyggelse. Ændring eller fjernelse af et element på denne web påvirker hele livssystemet og kan medføre negative konsekvenser for os og naturen.
FN’s 17 verdensmål blev vedtaget i 2015 og udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. Målene beskriver de specifikke mål, som skal gennemføres de kommende år og senest i 2030. FN’s verdensmål er en handlingsplan for, hvordan mennesker sammen kan gøre denne her verden til et bedre sted. Disse 17 verdensmål er meget vigtige for den globale fremtid og har et fokus på at fremme fred og stærke institutioner.
FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling:
- Afskaf Fattigdom
- Stop Sult
- Sundhed og Trivsel
- Kvalitetsuddannelse
- Ligestilling mellem Kønnene
- Rent Vand og Sanitet
- Bæredygtig Energi
- Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
- Industri, Innovation og Infrastruktur
- Mindre Ulighed
- Bæredygtige Byer og Lokalsamfund
- Ansvarligt Forbrug og Produktion
- Klima-Indsats
- Livet i Havet
- Livet på Land
- Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner
- Partnerskaber for Handling
I denne her artikel har vi især fokus på de 3 følgende verdensmål:
Mål 4 – Kvalitetsuddannelse
Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. Målet fokusere også på at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet. Delmålene af mål 4 kan læses her
Mål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund
Nu når det mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byområder, så er det meget vigtigt at opnå bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling kan ikke opnås, hvis vi ikke ændre måden, vi styrer vores byrum. Målet er at gøre byer sikrer og bæredygtige ved at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer.
Investering i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring er også en del af bæredygtighed. Delmålene af mål 11 kan læses her
Mål 15 – Livet på Land
Verdensmål 15 søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030. Her er der også et fokus på hurtig handling, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversiteten. Delmålene af mål 15 kan læses her
‘Kvalitetsuddannelse’ og ‘Bæredygtige byer og lokalsamfund og ‘Livet på land’ er en del af de 7 verdensmål, som er med i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030.
Hvad kan jeg selv gøre?
Den gode nyhed er at du også selv kan gøre meget i kampen for en grønnere planet. Her kommer vi med nogle eksempler:
- Undgå madspild- mange af os smider roden af grøntsager, men en god ide ville være at hakke dem og komme det i en cremet og lækker suppe eller bruge det som ingrediens i en dressing. Læs artiklen ‘Undgå Madspild’ her
- Affaldssortering- bioaffald (den grønne)
- Transport-tag cyklen i stedet for bilen det minimerer CO2 udslip
- Tag kortere bade for at mindske vandspild. Se her
- Sluk vandet mens du børster tænder
- Sluk al elektronik om natten-da de selv på standby kan bruge meget strøm og samtidig ikke er gode for indeklimaet.
- Gå efter økologiske, certificerede fødevarer, som eksempelvis Svanen, Blomsten og Fairtrade kig her
- Spis flere grøntsager og minimer indtaget af kød. Du kan også dyrke dine egne grøntsager. Kød kræver nemlig mange flere ressourcer at fremstille end grøntsager.
- Køb økologisk kød og frilandskød med mærkatet “Dyrenes Beskyttelse, for at tage hensyn til dyrevelfærd.
- Undgå at købe buræg og gå efter skrabeæg, frilandsæg eller økologisk æg.
Kilder:
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/maerker-du-skal-gaa-efter-naar-du-koeber-ind
https://www.alt.dk/bolig/guide-til-affaldssortering-i-hjemmet
https://www.un.org/en/observances/environment-day
