Hej Maria,
Transfedtsyrer er en særlig gruppe mættede fedtsyrer, der både findes naturligt og kemisk i vores mad. Naturligt forekommer det hos drøvtyggere (blandt andet i oksekød), og her er der ingen fare for at spise det. Derimod er de kemisk fremstillede transfedtsyrer noget, vi skal passe på med at indtage, da undersøgelser viser, at risikoen for udviklingen af blandt andet hjerte-/karsygdomme forhøjes betydeligt ved indtag af denne type fedt. Transfedtsyrer er også sat i forbindelse med udvikling af type 2-diabetes.
Kemisk fremstillede transfedtsyrer dannes ud fra industrielt hærdede planteolier – en kemisk proces kaldet hydrogenering. Fedtsyresammensætningen i planteolierne omdannes, så de ligner mættede fedtsyrer, men har nogle mere skadelige virkninger på kroppen, da det ikke er naturligt forekommende, og kroppen ikke kan bearbejde det på samme måde.
I eget køkken kan transfedtsyrer også opstå under madlavning, hvis man opvarmer planteolier for meget og for længe. Især vegetabilske planteolier som solsikke-, vindruekerne- og majsolie har en skrøbelig fedtsyresammensætning, der omdannes ved for høj varme. Vil du være på den sikre side, når du steger, så vælg oliven- eller kokosolie (selvom du også bør være opmærksom på ikke at varme olivenolien alt for meget op).
I Danmark bliver mængden af kemisk fremstillede transfedtsyrer reguleret således, at der maximalt må være 2 g transfedtsyrer pr. 100 g olie/fedt – dette lave indhold er vurderet til ikke at udgøre en sundhedsrisiko. Transfedtsyrer findes i hårde margariner og fedtstoffer brugt i bagværk, fastfood og snacks. En af grundene til den store popularitet er, at transfedt har et højere smeltepunkt og derfor er fast ved stuetemperatur. Dette gør, at for eksempel margarine kan pakkes og stables og ikke behøver stå på køl. Derudover var det et billigt alternativ til smør og margarine. I forskellige former bruges det stadig flittigt i dag – dog uden de skadelige bivirkninger.
Mvh. Cecilie
