Opskriften på disse grovboller er særligt nem, fordi bollerne ikke skal hæve. Jeg bruger dem som morgenboller ud fra denne opskrift, da de kan laves hurtigt og nemt en morgen med lidt ekstra tid. De kan også sagtens bruges til frokost, men brug dem relativt hurtigt efter de er bagt, så de ikke bliver kedelige og tørre.
Disse grovboller tager kun 40 minutter at lave inkl. forberedelse. Bemærk, bollerne skal sættes ind i ovnen, før du tænder den. Så hvis du har en røremaskine har du boller klar på 30 minutter 😉
Tip
Jeg har prøvet at bruge mange forskellige frø og kerner i opskriften, og jeg vil sige, at jeg er lykkes med det hele. Mængden af mel afhænger selvfølgelig af dit valg af frø eller kerner, men prøv dig frem. Når jeg laver bollerne er de lidt klistrede, men stadig ikke for meget til at de kan formes. Sådan synes jeg, at resultatet bliver bedst.
Hvis du vil prøve nogle andre hurtige, men lidt sundere boller, så prøv vores glutenfri proteinboller, eller glutenfri skyrboller med gulerod. Og hvis du har lidt mere tid til at bage en anden dag, er disse koldhævede boller med mandler og chiafrø også en drøm 🙂
Spis bollerne med fx chiamarmelade, det smager himmelsk og del gerne dine erfaringer med opskriften i kommentarfeltet.
Savner du flere morgenmads ideer? Så kig nærmere på vores morgenmads opskrifter eller hent vores gratis kostplan der er fuld af ideer.
Opskriften
12 boller
Forberedelse: 10-20 minutter / Tilberedning: 20 minutter / I alt: 40 minutter
Ingredienser
- 50 g gær
- 3,5 dl lunkent vand
- 3/4 spsk salt
- 1 spsk honning
- 1 stk æg
- 3 dl hvedemel
- 4,5 dl rugmel eller fuldkorns(hvede)mel
- 1,5 dl frø eller kerner, fx græskar
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt salt, honning og ægget.
Mængden af salt og honning skal helst være lige, da resultatet herved bliver bedst – efter min smag.
Kom melet i stille og roligt og rør rundt. Når dejen har absorberet melet, men stadig er klistret tilsættes frø og/eller kerner. Hvis du synes, det bliver for tørt eller vådt, så kom mere vand eller mel i, men husk at dejen skal være klisteret. Hvis du kommer for meget mel i, så risikerer du, at bollerne ikke hæver ordentligt. Så hellere lidt for klisteret og svære at forme end det modsatte.
Kom dejen på en bageplade med bagepapir i “klumper”. Dejen vil ikke kunne formes til runde boller, men prøv at giv dem lidt form så vidt muligt.
Bagepladen sættes i en kold ovn og bages ved 225 grader i 20-15 minutter. Husk at hold øje med dem 🙂
Har sat billeder på facebooksiden “god mad på 20-30 minutter” sammen med link til denne side. Erstattede hvedemel med en blanding af durum, graham og fuldkornsspelt, fordi jeg ikke havde mere hvedemel. Erstattede honning med akaciehonning, brugte hørfrø, sesam, solsikke og græskar som kerner samt tilføjede rosiner for at søde det tunge mel. Det er trods alt morgenboller. Det var godt nok en succes, der skal gentages, for det var lang hurtigere end at løbe over efter brød hos bageren eller mel til andre bagværk. Tak for opskriften uden hævning! Den er en succes.
skal de hæve
Hej Birgit
Nej de skal ikke hæve, det er derfor de er så nemme 🙂 🙂
Mange hilsner,
Marie
Ganske kort – er bollerne fryseegnede? Det lyder som en lækker opskrift, men vil er kun to.
Venlig hilsen
Anette
Hej Anette
Det er de heldigvis! For ja, det er mange boller at skulle gøre kål på som to mennesker 🙂
Mange hilsner
Marie
Herligt at man bare kan gå på “nettet” og søge efter sunde, nemme og lækre boller uanset, hvor man bor i verden. Min mand og jeg har lige nydt at spise de dejlige boller til morgenmad. Vi bor et stenkast fra Stonehenge. Tusind tak for opskriften! ?
Hvor er det bare dejligt med sådan en kommentar 🙂
Jeg er rigtig glad for, at I kunne lide bollerne. Håber også du kan blive inspireret til mere hos os.
Hold nu op en opskrift. Og et fantastisk resultat. Har i dag prøvet at tilføje lidt målt mel. Det kan kun anbefales?
Hej Malene!
Godt at høre! Men hvad mener du helt præcist med “målt mel”?
Mange hilsner
Marie
Undskyld. Jeg mener malt mel. 2 spsk. Fulde med top?
Hej
Mine blev meget salte, kan det passe at der skal en hel spiseske salt i?
Vh Jensine
Hej Jensine.
Salt og saltet smag er jo ret individuelt.
Jeg har valgt at komme lige mængder sødt og salt i opskriften for at balancere smagen, men du er selvfølgelig velkommen til at komme mindre i, hvis du synes, at det bliver for salt.
Mvh Tine. 🙂