For et par uger siden blev et dansk studie publiceret, der viste, at gulerødder kan forebygge tarmkræft hos rotter med op til 83% og det med kun 3-4 gulerødder dagligt!
Det er en fantastisk nyhed, da kræft i tyk- og endetarm er en af de mest hyppige kræftformer i Danmark – så med guleroden, som nærmest er hvermandseje eller hvermandsgrøntsagen, kan man muligvis være med til at minimere ens risiko for at udvikle denne kræftform.
På trods af at studiet undersøgte rotter og ikke mennesker, betyder resultatet, at forskerne mener, at resultatet potentielt godt kan overføres til mennesker. Det skal derfor undersøges, hvad gulerødder eller gulerodsprodukter kan betyde for mennesker og tyk- og endetarmskræft, så det er næste fase for forskerne bag.
Men hvad er det så, der gør guleroden så fantastisk?
Det er stofferne falcarinol og falcarindiol, der har vist sig at have effekten. Men indholdet af stofferne varierer meget afhængig af hvilke gulerødder man køber. Forskerne vil derfor undersøge, hvilke gulerodssorter der har det højeste indhold, og om smoothies og juice kan laves, så indholdet af disse stoffer er høje i produkterne. Desuden ved de, at stofferne forsvinder hvis gulerødder bliver udsat for særlige tilberedningsmetoder. Alt dette kan du læse meget mere om i vores kommende kogebog “Gulerødder”, som kan nu kan du få 20% rabat på og fri fragt ved at klikke her 🙂
Men det er ikke det eneste, som er rigtig godt ved guleroden.
Gulerødder indeholder nemlig også antioxidanter, specielt er guleroden kendt for A-vitamin i form af beta-caroten.
Antioxidanter er de stoffer, der også er med til at beskytte mod kræft. Du kan læse meget mere om antioxidanter her.
Derudover er gulerødder også rigtig gode på grund af kostfibrene. Kostfibre er helt klart en af bedste sager, du kan spise i forhold til din tarmsundhed. Det skyldes, at kostfibre sørger for, at tarmen fungerer optimalt ved at give fylde og bringer maden bedre igennem tarmsystemet. Det betyder, at kræftfremkaldende stoffer har kortere tid til at komme i kontakt med tarmvæggen.
Har du lyst til at læse lidt mere om kostfibre, så har vi selvfølgelig også en artikel om kostfibre.
Så mon det ikke er på tide at gnaske en masse lækre gulerødder?
På dette link kan du finde Carrotsticks lækre opskrifter, hvor guleroden spiller hovedrollen. Men der er selvfølgelig mange flere i vores kommende bog 🙂