Guleroden er et af de bedst kendte symboler på sundhed, og det er med god grund! Guleroden har sin smukke farve (og nogle gange farveR!), og er fyldt med en masse gode næringsstoffer. Har du lyst til at vide hvad guleroden mere præcist har at byde på, så læs med her.
Hvad er en gulerod egentlig?
Guleroden kommer oprindeligt fra Egypten og Asien. Den er blevet brugt i madlavning men også i medicin og som plantefarve i mange år. De fleste kender den almindelige orange og tynde gulerod, men guleroden kan have mange størrelser og farver. Alt fra en stor lilla rod, til en lille gul, hvid eller rød rod på kun få gram.
Næringsindhold
100g gulerod indeholder ca. 36 kalorier og har et højt fiberindhold på 2,9 g. Guleroden har et meget højt indhold af A-vitamin i form af betakaroten, som netop er forstadiet til a-vitamin. Guleroden indeholder også noget K1-, C- og B-vitamin. Guleroden indeholder også mineralerne kalium, magnesium, fosfor, calcium og natrium.
Sæson
Guleroden dyrkes hele året rundt i Danmark, og den bliver også importeret hele året. Så guleroden kan derfor nydes året rundt 😉
Tip
Gulerødder kan ca. holde sig på køl i 12-14 dage. Man kan godt fryse en gulerod ned, men når det bliver tøet op mister den sin sprødhed.
[resp_image id=’38750′ caption=”]
Tilberedning
- Guleroden kan koges, steges, bages eller dampes
- Den kan spises rå, og udskåret i forskellige former
- Den kan også bruges i bagning og til at lave juice.
- Du kan også lave mos og puré af den
Opskrift – Gulerods-humus med spidskommen
(Opskrift Louise Knygberg, Carrotstick.dk)
Det skal du bruge
- 1 dåse kikærter
- 1,5 spsk tahin
- 2 tsk citronsaft
- 4 store gulerødder
- 1,5-2 dl olivenolie
- 1- 2 tsk spidskommen
- 2-3 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
Sådan gør du
Start med at rens og skær dine gulerødder i mindre stykker, og kog dem til de er møre ca. 20 min. Dræn kikærterne for vand, og kom gulerødder og kikærter i en foodprocesser og blendt til en blød ensartet masse. Tilsæt olivenolie, citronsaft, tahin, spidskommen og pres hvidløget i, og blend det hele igen, så alt bliver fordelt godt. Smag til med salt og peber.
Links til flere opskrifter med gulerod
Gulerodsfritter (Carrotstick.dk)
Gulerodspandekager (Carrotstick.dk)
Frisk gulerodsråkost (Carrotstick.dk)
Kilder: foodsam.dk, frida.fooddata.dk, raarvareguiden.dk