E-cigaretter er blevet meget udbredt på det danske marked og ses flere og flere steder. De bruges af alle aldersgrupper og til mange forskellige formål – for eksempel nedsætning af cigaretforbrug, supplement til almindelige cigaretter eller som erstatning for cigaretter. Dog kendes bivirkningerne af disse e-cigaretter ikke, og er det faktisk en forbedring i forhold til de almindelige cigaretter? Det har jeg undersøgt og læs med, hvad jeg fandt ud af.
Hvad er e-cigaretter?
E-cigaretter indeholder en væske, som kan indeholde nikotin eller være nikotinfri. Denne væske opvarmes af et lille batteri, som får væsken til at fordampe. Denne damp suges ind i munden og kommer herefter ned i lungerne. Hvis væsken indeholder nikotin, kommes dette ud i blodbanerne.
Anbefaling
Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger lyder følgende:
“Det skal understreges, at der endnu ikke eksisterer videnskabelige langtidsstudier, der kan kvantificere den konkrete helbredsrisiko ved at anvende e-cigaretter. Der er gennemført mindre studier, som viser, at der foregår en målelig påvirkning af luftveje efter blot få minutters rygning på en e-cigaret med nikotin, men det er ikke muligt på dette grundlag at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser på sigt. Det må derfor konstateres, at der er en betydelig usikkerhed om sikkerheden ved at anvende produktet – især i længere tid.”
– Sundhedsstyrelsen: ‘Notat om e-cigaretter‘
Dette bakkes op af Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Hun udtaler:
”Der er ingen tvivl om, at det ikke er risikofrit at bruge e-cigaretter, men skaden er formentlig en del mindre end ved rygning.”… ”Men vi kan ikke sige det med sikkerhed, fordi vi ikke kender langtidsvirkningerne ved at bruge e-cigaretter. De har ikke været på markedet længe nok til, at langtidsvirkningerne kan nå at opstå og blive dokumenteret”
– udtalt til videnskab.dk
Opsummering
Der er ingen beviser for, at e-cigaretter er skadelige, men dette skyldes, at de simpelthen ikke har været på markedet længe nok til at se langtidseffekterne af brugen af e-cigaretter. Vi bør derfor stadig betragte e-cigaretter på lige fod med almindelige cigaretter, indtil der forefindes forskning, der er dybdegående nok til at kunne fastslå den præcise effekt af brugen.
Kilder: videnskab.dk, sundhedsstyrelsen.dk, cancer.dk