Hvordan sammensætter man et ’godt’ måltid? Hvordan defineres ’det gode måltid’ – kan det overhovedet defineres, når nu vi alle oplever verden forskelligt?
Her får du et bud på, hvad ’det gode måltid’ er under indflydelse af – og på den måde et par punkter, som du kan have i baghovedet, for at få det bedste ud af dine egne spisesituationer.
Måltidets ‘setting’
Det tyder på, at vurderingen af måltidets succes er under indflydelse af flere forskellige faktorer. Om det er vellykket, vurderes blandt andet i forhold til den situation – det setting som det spises i. Spises det eksempelvis alene eller sammen med andre, og hvilke følelser er knyttet til selskabet? Hvad er måltidets anledning og hvilken indstilling har de spisende til det – er det med en indstilling om ”live to eat” eller ”eat to live”?
Er spaghetti-ketchup et godt måltid? Ja – nej – nogengange? For hvem, og hvornår? Måske går det an når du spiser alene, men går det også an at servere for gæsterne?
Et andet eksempel er, at en neutral eller måske endda kedelig menu kan opfattes som et ‘godt’ måltid, hvis det spises i eksempelvis romantiske omgivelser og godt selskab. Omvendt kan oplevelsen af selv den bedst planlagte menu falde i baggrunden, hvis eksempelvis stemningen er trykket eller du finder hår i maden.
Måltidets kvalitet afhænger af perspektivet
Samtidig afhænger vurderingen af måltidet af det perspektiv som lægges nedover det. Har det eksempelvis en høj sundhedskvalitet, en høj teknisk eller kulinarisk kvalitet, er det vellykket set i et økonomisk perspektiv, eller måske i forhold til etik og miljø? Hvordan spiller disse perspektiver sammen?
En opfattelse kan være, at en Hamburger fra McDonald’s ikke scorer mange point i et sundhedsmæssigt perspektiv. Ser man den imidlertid med de økonomiske briller, er den mere vellykket med sin lave pris. Og spises måltidet eksempelvis på nytårsdag, hvor der typisk craves salt og fedt, eller som forret til din mosters fødselsdag, hvor du måske havde forventet noget andet? Dette er desuden også et eksempel på, at opfattelsen af måltidets kulinariske kvalitet, tydeligvis også afhænger af måltidets setting!
Øjnene som ser
Det har selvfølgelig også noget at sige, hvem som vurderer måltidet. Hvordan et setting opfattes og hvilke perspektiver som vægtes, afhænger af øjnene som ser. Dette ses for eksempel i modstridende madanmeldelser, og du kender hvordan det som opfattes godt af den ene, kan være det modsatte for den anden. Her spiller også den kultur man er opvokset og lever i en rolle, ligesom den enkeltes genetik i forhold til smagsløg og mundens geometri gør.
Selvom vi vurderer forskelligt, er der alligevel ofte en kulturel ramme, som påvirker vores holdninger til måltidet. Hvad ville en frokost være for en dansker uden rugbrød? Og hvad ville kaffen være uden noget at ‘hygge’ sig med? Dog sker det alligevel, at vi kommer på besøg hos nogen som har andre måltidsopfattelser end os selv, og hvor måltidet dermed ikke levede op til forventningerne, som vi havde til måltidet. Næste gang du står i den situation, kan du måske bruge denne opmærksomhed til at more dig over, hvor forskelligt vi opfatter det som er ‘godt’, og som sikkert var serveret med den bedste intention.
Et eksempel som tydeliggør, at der er forskel på, hvad øjenene ser, er at det eksempelvis i Europa er upopulært at spise græshopper, mens de i andre verdensdele har en kultur, der gør det helt naturligt. At spise insekter kaldes entomofagi. Grænseoverskridende? Du kan få dem med chokoladeovertræk – så går de måske til kaffen?
Altså…
Den enkeltes oplevelse af måltidet er under indflydelse af dets setting og perspektivet det ses i. Det gode måltid lægger ikke umiddelbart op til en definition eller et facit på, hvad det skal bestå af. Vi vægter alle perspektiverne forskelligt når vi vurderer måltider. I dagligdagen bruger vi perspektiverne, og vores præferencer for dem, som en slags viden der påvirker måltidsplanlægning, i forhold til netop det perspektiv som vægtes i situationen.
Succesfaktorer for “det gode måltid”
Et studie af Klosse m.fl. undersøger hvilke succesfaktorer der forbindes med selve retten ”det gode måltid”. Undersøgelsen peger på at seks succesfaktorer må være opfyldt:
1. Udseende og navn som passer til forventningerne
2. Appetitlig duft, der passer til maden
3. God balance mellem smagskomponenterne i forhold til maden
4. Tilstedeværelsen af umami (den femte grundsmag)
5. En blanding af hårde og bløde teksturer
6. Righoldig smag
Du kan tænke over, hvor godt succesfaktorerne passer på det du vurderer som gode måltider. Passer den på dig, kan du bruge listen som inspiration næste gang du planlægger eller laver dit måltid. Hvordan du griber det gode måltid an rent smagsmæssigt (punkt 3-5), har jeg berørt i indlægget her.
Kilder: Klosse et. al. (2004): “The formulation and evaluation of culinary success factors (CSF’s) that determine the palatability of food”
