Mørk chokolade er sundt i de korrekte mængder. Jeg har en opskrift til jer, der ønsker sunde choko-muffins. Samtidig indeholder disse muffins avocado, som tilfører flere umættede vegetabilske fedtstoffer, frem for de mættede af slagsen, vi ofte finder i desserter.
Opskriften
Ca. 10 stk (afhængig af størrelse)
Ingredienser
- 2 stk avocado
- 2 stk bananer
- 3 æg
- 200 g mørk chokolade
- 50 g mandler
- 50 g valnødder
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
Avocadoer, bananer og æg blendes til en ensartet masse. Derefter hakkes chokoladen groft. Halvdelen af chokoladen smeltes i et vandbad. Den smeltede chokolade blandes i avocadomassen. Resten af den mørke chokolade hakkes groft sammen med nødderne og blandes i sammen med vanilje og bagepulver. Dejen fordeles nu i muffinforme og bages på 180 grader i 25-30 minutter i ovnen.
Voilá! Super lækre choko-muffins! God fornøjelse!