Det er sundt, at bevæge sig og dyrke motion. Men forskning har vist, at det kan have endnu større positiv effekt hvis du gør det i naturen. Forsøg har vist, at hvis man går en tur i naturen fremfor i byen udvikler man mindre stress både fysisk og psykisk.
Det kan bidrage til en større livskvalitet, hvis du jævnligt opholder dig i naturen. Det ”giver noget” til psyken at opleve dyre- og plantelivet omkring sig. En gåtur i skoven eller langs stranden kan være rigtig godt at gøre i pressede tider, hvor tempoet er højt. Det kan være med til at stresse af og give tid til eftertænksomhed.
Naturen er en stor del af at bo i Danmark, men for byboerne kan det nogle gange være svært at komme til den – desværre.
Når man opholder sig i naturen, vil vi anbefale, at man også gør det på steder, hvor der gøres en indsats for dyre- og plantelivs bevarelse. Natura 2000 er et netværk af beskyttede områder i hele Europa, som sikrer at de forskellige naturtyper og dets dyre- og planteliv bevares. Hvis du gerne vil opleve nogle af de områder i Danmark, som er en del af Natura 2000 netværket, så kan du se dem her.
At opholde sig i naturen kan også være en smuk måde at holde ferie på. Der findes 252 Natura 2000 områder bare i Danmark, og langt flere ude i Europa, så hvis du skal på ferie der, så kan du benytte dig af netværket til at finde de allersmukkeste steder at besøge.
Kilder: everybodywalk.org og naturstyrelsen.dk
Bemærk: Dette indlæg er sponsoreret.