Denne bløde, knasende, varme, søde og krydrede salat er velegnet til alt slags kød eller som lækker frokost. Har du andre grøntsager i køleskabet, der løber på sidste salgsdato, kan de enten kommes i salaten eller serveres som separat tilbehør.
Opskriften
2 personer
Ingredienser
- 300 g frosne grønne bønner/haricots verts
- 2 spsk olivenolie
- Havsalt
- 4 skiver serranoskinke
- 1 stk rød snackpeber
- 1 håndfuld friske spinatblade
- 100 g cherrytomater (gerne datterino)
- 1 håndfuld solsikkekerner
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 220 grader.
Bland de frosne bønner med olie, og spred dem ud på halvdelen af en bageplade.
Drys med salt og bag dem i ovnen ca. 40 minutter.
Skyl spinaten, og hak den groft.
Halvér cherrytomaterne og peberfrugten.
Steg peberfrugten på en grillpande, til skindet får sorte striber.
Skær peberfrugten i grove skiver.
Tag bagepladen ud og læg serranoskinken ud på den anden halvdel af pladen, når der er ti minutter tilbage af bønnernes tid i ovnen.
Knus skinken i passende stykker, når bønnerne og skinken er færdige.
Servér salaten med en bund af bønner og spinat
Drys med cherrytomater, snackpeber, serranoskinke og solsikkekernerne