Hvis du er på udkig efter noget nyt makeup til samlingen, men gerne vil have noget uden for meget kemi i og samtidigt vil spare lidt på pengene, er der håb forude. Det nye tyske makeupmærke Benecos ligger nemlig prismæssigt mellem 29 og 99 kroner, og konkurrerer derfor imod mærker som Rimmel og Gosh, og så er det økologisk. We like!
Benecos er certificeret med ”Certified Natural Cosmetics”, der garanterer at:
- Der kun er brugt rå, naturlige bionedbrydelige ingredienser, der hvis de stammer fra dyr, kun må være et ”produkt” af dyret som for eksempel honning
- Produktet ikke har været testet på dyr
- Kun bestemte naturidentiske konserveringsmidler er tilsat
Benecos har makeupprodukter til de fleste behov både i form af læbestifter, foundations, øjenskygger og mere til. Derudover har Benecos for nyligt udvidet deres serie med nogle fine økologiske hudprodukter både til hår, ansigt og krop.
Nedenunder kan du læse en lille anmeldelse af Natural Multi Effect mascaraen og BB cremen fra Benecos, da jeg selv var nysgerrig efter at prøve mærket.
Minianmeldelse af Benecos mascara og BB creme:
Jeg købte Beneocs Natural Multi Effect mascara samt Natural 8 in 1 BB cremen for et par uger siden og er generelt glad for begge produkter. Jeg skulle dog lige vænne mig til nogle praktiske ulemper.
Natural 8 in 1 BB creme:
Benecos BB creme er en drøj sag, der kort sagt ikke egner til sig fedtet hud, da cremen i sig selv er enormt olieret og derfor giver tendens til skinnende hud i løbet af dagen. Dét sagt, er cremen et godt alternativ til foundation, da den har en god dækkeevne og ikke udtørrer huden lige så meget. Personligt dupper jeg lidt transparent mineralpudder ovenpå for at undgå for meget shine. Derudover anbefaler jeg, at man opvarmer den lidt mellem fingrene og også bruger fingrene til at påføre den med, da det giver det mest naturlige look.
Natural Multi Effect Mascara:
Mascaraen er ligesom BB cremen meget drøj brug, og så er den super fugtig. Ser man bort fra den kraftige lakridsduft, der springer én i ansigtet, når man åbner den (men som dog forsvinder så snart mascaraen er kommet på), er den ganske effektiv. Den giver både længde og fylde, og er så er den så fugtig, at den næsten ikke når at tørre ind, hvilket gør den enorm nem at fjerne, hvis man klatter. Til gengæld har den fugtige konsistens den ulempe, at den nemt smitter af, hvis der sniger sig en enkelt regndråbe eller tåre ind.
Når det er sagt, er jeg ganske tilfreds med begge produkter og har hurtigt tilpasset mig efter de nævnte forhold, da jeg stadig synes et naturligt ingrediensindhold vinder over de praktiske ulemper.
Benecos kan eftehånden fås mange steder, blandt andet i Magasin og i helsekostforretninger.
Billeder: kontrollierte-naturkosmetik.de, truenatural.com