Er parabener så farlige for os?
For blot få år siden, skulle man ligefrem lede efter cremer, der ikke indeholdt parabener, og det var ikke altid, der blev skildret med det. I dag er det næsten ikke til at komme udenom ”Uden parabener”- sloganet på mange cremer. Parabenefri er næsten blevet en trend inden for skønhedsverdenen. Vi forbrugere går nemlig mere og mere efter ”rene” og ”grønne” hudplejeprodukter, som vi kan bruge med god samvittighed. Men hvad er parabener egentligt, og har det virkelig så stor betydning for vores sundhed, om vi vælger cremer med eller uden parabener? Svaret kræver først og fremmest en forklaring af, hvad parabener er, da de ikke er ens og derfor heller ikke har samme påvirkning.
Hvad er parabener? – Bagom parabenerne
Parabener er tilsætningsstoffer, der fungerer som konserveringsmidler i kosmetik og cremer, men også i fødevarer såsom slik, snacks, kødprodukter og flydende kosttilskud. Der findes seks former for parabener, hvoraf to af dem, methylparaben og ethylparaben, er frigivet for at have skadelige effekter. De fire andre propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben kan have en hormonforstyrrende påvirkning. De to sidstnævnte blev i efteråret 2013 forbudt i hele EU i alle former for kosmetik- og plejeprodukter. Desuden er det i Danmark forbudt at anvende i hudplejeprodukter til børn under tre år. Derfor er det ikke helt forkert, at vi skal være vagtsomme overfor, hvad vi smører os ind i. I sær hvis vi ofte bruger creme. Vores hud absorberer omkring 60 % af det, vi smører på den, hvilket trænger ind i vores blodbane og på den måde bliver spredt til cellerne. Det er dog ikke fair, at parabener skal have al den dårlige opmærksomhed, der findes nemlig mange andre tilsætningsstoffer, der også kan være skadelige, som du kan læse om her. Hvis en creme for eksempel kun indeholder de to frikendte parabener eller én af de skadelige, er der ikke grund til bekymring
Sådan tjekker du hudplejeprodukter for parabener
En god måde at vurdere et produkt på er at se, hvor på ingredienslisten parabenerne og andre konserveringsmidler står listet. Rækkefølgen af ingredienser er nemlig baseret på koncentrationsindholdet. Hvis der for eksempel kun står én parabene listet sidst på listen, er der ikke grund til stor bekymring. Hvis der derimod er listet mere en fire, og de står midt på listen, kan man overveje at finde et andet produkt. Du kan også gå efter de forskellige mærker og certificeringer: På fødevarer kan du pejle efter det røde Ø-mærke og på plejeprodukter efter Svanemærket og ECOCERT.
Kilder: astma-allergiforbundet.dk, downtoearth.org, ing.dk, mst.dk